Vesterhavsdrengene – nyheder

Julehilsen 2015

Winston Churchill var så vidt vides ikke den store golfentusiast, men fandt dog glæde ved ”et glas” og han havde en udsøgt sarkastisk form for humor, så ”en vesterhavsdreng” kunne han godt have været, hvilket absolut bedst kommer til udtryk i et af hans citater, som kunne have været rettet direkte imod vores unikke golfånd:

“Success is the ability to go from one failure to another with no loss of enthusiasm.”

Vi i den nye bestyrelse må med ydmyghed erkende, at det bliver endog meget svært at leve op til tidligere tiders suveræne bestyrelsers succeser, og visse ting vil vi under ingen omstændigheder kunne forbedre, men allerede nu har vi i gang sat et omfattende bede-program, for at skaffe det bedst mulige golf vejr i de 30 runder vi sammen skal igennem i 2016.

Det er med stor glæde, at vi har konstateret, at allerede nu,  er der flere glade Vesterhavsdrenge der er blevet spottet ved vores dejlige golfanlæg i Blokhus.

Ikke kun på banen bliver der spillet, men enkelte medlemmer er tilmed set på driving-range og også bunker- og indspils slag er blevet trænet, så alt i alt lover det fantastisk for den kommende sæson.

Derfor er vi i bestyrelsen rigtig glade for at kunne meddele at der også i den kommende sæson vil blive mulighed for at kæmpe om en stribe fine præmier.

  1. glæder os over at de fleste  sponsorer endnu engang har takket ja til at støtte vores fantastiske klub.

(Da alle aftaler endnu ikke er helt afsluttede, vil vi vente med at nævne dem til senere.)

Faste holdepunkter som; venskabsmatch mod drengene fra Aabybro er allerede nu fastlagte:

Den 9 juni kommer de og tilbageleverer vores udlånte pokal i Blokhus, og den 18 august kører vi til Aabybro for at vise dem hvordan pokalen ser ud, så de kan have det gemt i deres erindrings center henover vinteren 2016/2017.

Og den Ã¥rlige kamp om  ”den grønne jakke” er ogsÃ¥ allerede fastsat til at løbe af staben i weekenden (fredag d.10) 11-12 juni. SÃ¥ skynd jer at sætte kryds i kalenderen, ud for sÃ¥ mange dage som I nu mÃ¥tte ønske at deltage.

Det bliver Volstrup som vi i år aflægger et besøg. Flere detaljer følger.

Med håbet om endnu en fantastisk sæson i Vesterhavsdrengene i 2016, ønsker vi jer alle samt jeres kære en rigtig glædelig jul, samt et godt og lykkebringende nytår.

P.v.a. Bestyrelsen: Erik Dahl Nielsen, Knud Lerche, Lars larsen, John Høstgaard

 

VHD-logo-180x179 
 

 

 

 

Vesterhavsdrengene 2015

Nu er vi nået dertil, hvor man går lidt rastløst rundt om torsdagen. Den officielle sæson i Vesterhavsdrengene er forbi, og det er tiden til en kort opsummering af 2015.

Afslutningsmatch, generalforsamling og afslutningsfest d. 16. oktober 2015 var det foreløbige punktum for året, og på dagen var et stærkt felt på 30 mand samlet, som alle var med til at gøre afslutningsmatchen til en spændende affære.

Dagens startliste til afslutningsmatchen var sammensat på baggrund af stillingen på The Audi Order of Merit, og det viste sig hurtigt, at stillingen hér ikke var tilfældig! Førerbolden valgte at fortsætte årets fornemme takter, og holdt egentligt spænding for sig selv!

Henry Skriver trak stikket hjem for dagen med hele 43 stablefordpoint, skarpt efterfulgt af Peter Christensen og Jan Lausen med henholdsvist 37 og 36 point.
På hul 19 kunne Vesterhavsdrengenes generalforsamling lade sig afvikle, og at bemærke hertil hører, at der blev fundet nye stærke kræfter til bestyrelsen, hvor John Høstgaard, Lars Larsen og Knud Lerche træder i stedet for Erik Nielsen, Leif Karlsen og Lars Abildgaard. Erik Dahl Nielsen tog i mod genvalg, og fortsætter således sit virke for Vesterhavsdrengene.

I sammenhæng med afslutningsfesten kunne årets vinder lad sig kåre, og efter mange rigtig stærke runder løb Peter “Moving Day” Christensen med den samlede sejr på The Audi Order of Merit hos Vesterhavsdrengene.
Peter er en beskeden fyr, og har ikke krævet sejren i nogle af sine runder, men derimod hele 5 andenpladser, og mere end 10 point ud af 15 mulige i 13 af sine 26 generelt velspillede runder i år. En samlet høst på 213 point, som vi betegner som enestående flot og således ikke overgået af andre.
Henry Skriver har fulgt Peter til døren, og indtager med sin afsluttende runde årets andenplads med 204 samlede point for ligedes 26 runder. Bemærkelsesværdigt er det, at Skriver har trukket sig sejrsrigt ud af hele 5 runder i år.
Peter valgte i forlængelse af sin samlede sejr, at rejse på ferie, og lod derfor at nøglerne til vinderbilen gå videre til Henry på årets andenplads.
Efterfølgende mandag over middag, og i ædru tilstand, kunne Henry Skriver sÃ¥ledes afhente en spritny Audi A6 med alt i udstyr til fri afbenyttelse i én uge.  
På trediepladsen finder vi årets Rookie, Michael H. Jensen, som igennem hele året har spillet 24 runder og i mere end halvdelen høstet mere end 10 point, og spillet sig til i alt to sejre på touren.

Ej at forglemme, gik Michael hele vejen, hev tandbørsten i hus, og sejrede som vinder af hulspilsturneringen sponseret af tandlægerne i Pandrup, Gøeg & Bygholm. I samme turnering tog Peter Ellemand trofæet på “skyggesiden” i The Shadow Masters, og han kan nu på samme måde som Michael lade badeværelset pryde af en spritny elektronisk tandbørste med induktionslader.
Vesterhavsdrengene vil gerne være et attraktivt tilbud til alle herregolfere i Blokhus Golfklub, og det glæder os, at vi i år har haft en markant tilgang af nye medlemmer. Det også uden at humøret er blevet gennemsnitligt lavere af den grund. 72 spillere har vi samlet i år til dyst på “touren”, og rygtet vil vide, at der er plads til endnu flere herregolfere om torsdagen i næste sæson.
Ud af truppen i år har vi kåret 18 forskellige matchvindere, og en lang række af forskellige anden og trediepladser. Vi har til vinderne uddelt mere end 270 flasker god rødvin, knap 100 bolde i præmier, samt et utal af birdieøl til de teknisk dygtige Vesterhavsdrenge.
Angry Birdie har igen i år gået på tur blandt placeringen “tredie placering fra bunden”. En ære, som “vinderen” igennem hele året har kunnet konvertere fra fugl til lektion hos vores kyndige pro’er i shoppen, og man har kunnet komme stærkere tilbage i feltet med opdatering af sit sving.

Alt dette har kunnet lade sig gøre med hjælp af vores trofaste sponsorer, og derfor en stor tak til Audi Aalborg, Novasol, Kalle Nordic, NB Ventilation, Gøeg & Bygholm, Hammerhøyer Biler, Quick Dip Rubber Paint, Eurospar, Nordbyg og Blokhus Golfcenter. Alle sponsorer, som gør det til en spændende turneringsplan med et præmiebord, som ubetinget må høre til et af de flotteste i en dansk golfklub.

Således tak for i år, og på glædeligt gensyn i 2016.

 

VHD-logo-180x179 
FullSizeRender 

En lykkelig Vesterhavsdreng i årets førstepræmie fra Audi Aalborg.

 

 

Tidlig stopbold i Vesterhavsdrengene

Hej alle Vesterhavsdrenge!

Så kom vi med gårsdagens runde igang med oktober, og spændingen spidser til på The Audi Order of Merit.

Klaus Sørensen løb med førstepladsen med 37 stablefordpoint, og det for en runde, hvor 35 point kun kunne give rosende omtale! Et stærkt felt på 23 spiller, der alle var enige om at møde tidligt op næste gang og komme det tidlige mørke i forkøbet!

Stopbolden kunne i gÃ¥r ikke se deres drives pÃ¥ hul 18! Det var dog ogsÃ¥ tilfældet for enkelte spillere, som forinden havde fordel af dagslyset, men under alle omstændigheder – Stopbold næste torsdag, som følger: senest kl. 15:30 torsdag d. 8/10-15.

Vi spiller Stableford, og tilmelding kan foretages her:

Vel mødt,

Bestyrelsen

 
VHD-logo-180x179 

 

 

Så langt, så godt med Vesterhavsdrengene

Så langt, så godt med Vesterhavsdrengene i sæsonens 2. halvdel.

Vi må hos Vesterhavsdrengene trods fortsat stor spillelyst og kampgejst sande, at efteråret er over os! Sæsonen lakker mod enden, og vi nu er så langt, at invitationen til endnu en stor afslutningsfest og generalforsamlingen er udsendt.

Et kig tilbage på indledningen af 2. halvdel af sæsonen røber en stor grad at stolthed, da bestyrelsen i Vesterhavsdrengene forud for juli måneds første match modtog en i udpræget grad venlig henstilling fra baneudvalget i Blokhus Golfklub! Udvalget advokerede for, at vi alle med fordel kunne gøre en fremragende bane endnu bedre, ved blot at sætte fokus på at lægge turfs på plads, samt at rette nedslagsmærker på greens.

Tænk sig engang, at baneudvalget i golfklubben havde fundet anledning til at kontakte netop Vesterhavsdrengene for denne fairway- og greenoptimerende henstilling, og anmodningen blev relativt hurtigt konverteret til det vi selv synes var et uovertruffen kompliment til Vesterhavsdrengenes spillefærdigheder. At nogen var af den overbevisning, at specielt vi sled på greens og fairways var et enormt boost til selvtilliden. Velviljen ville derfor ingen ende tage, og der blev hurtigt opnået enighed omkring de velmenende hensigter. I første omgang forekom det jo ganske harmløst, at indlede et for alle parter fornuftigt samarbejde, og løftet hertil blev da også givet lige så hurtigt som en relativ billig søbold i et slice kan sætte kurs mod en villig vandhazard.

Det indledende ræsonnement til vores hurtige samtykke var, at Vesterhavsdrengene i udpræget grad nemlig slet ikke spiller fra fairway, men pÃ¥ enhver given torsdag klogt placerer drives i det mellemlange høje græs, som naturligt giver fordelen af at være tee’et op til videre strategisk udførelse af gameplanen.

Endvidere rammer vi generelt også bolden på vej op ad i svinget, hvor bunden af svingkurven ikke er i nærheden af terrænet, og vores hyppige anvendelse af semi-roughen derfor ikke i nævneværdig grad belaster fairways i Blokhus. Videre var vi helt rolige omkring den mulige arbejdsbyrde med opretning af nedslagsmærker, eftersom vi tit og ofte spiller med færreste antal puts, og dybe huller fra green-træf i regulation alene af den grund ej heller er udbredt i spillemønsteret.

Dét, som i første omgang virkede som et nemt og ganske tilforladeligt løfte, har dog siden hen vist sig at være en alvorlig sag for de velspillende Vesterhavsdrenge. Der var ikke meget Nostradamus over denne forudsigelse, som vi fik lagt til grund for aftalen med baneudvalget, og bestyrelsen er i denne sammenhæng ramt af både Hybris og Nemesis. Golfguderne råbte FORE, og overmodet viste sig lidet flatterende på månedens første spilledag i juli. Med en umættelig appetit på spillet gik en samlet trup af særdeles velspillende Vesterhavsdrenge, således banen rundt i rask målrettet trav, og med et for bestyrelsen overraskende stort utal af tilbagelagte græstørv på fairways og oprettede nedslagsmærker på greens.

Intet er dog så skidt, at det ikke godt for noget, og den sult som et godt arbejde giver blev efterfølgende så rigeligt tilfredsstillet på terrassen, hvor Henning ved grillen samme aften kunne konstatere det for en greenkeeper sjældent forekommende begreb, og det på trods af lindrende gasvarme fra den super size familiegrill, at have fået påbegyndende tegn til en tennisalbue af ivrigt at have håndteret den rustfrie pølsetang og de ret tunge frankfurtere.

Der var denne aften alt andet end en mat stemning i caféen, og i en sand spillemæssig triumf havde enkelte Vesterhavsdrenge taget vanen med pitchforken til sig i en sådan grad at både pølser, salat og pommes frites hermed blev spiddet, så de bleghvide paptallerkener tilsidst fremstod fuldstændig rette uden så meget som en svag antydning af mærker af efterladte rødløg eller basilikumblade. I salatskålene var eneste efterladte bevis på, at der havde været dækket stort op til drengene.

Spillemæssigt blev det manden med den skyggende stråhat som tog første sejr i juli måned, hvor sommersolen her tilsmilede Martin Granding, som fik tegnet stregerne til en æstetisk runde i 67 netto, og satte 15 point ind på kontoen hos The Audi Order of Merit. Erling Mikkelsen fulgte godt med, ligeledes med nyt handicap og en runde i 68 netto. I alt 14 velfortjente point til den samlede stilling.

Endnu en bemærkelsesværdig begivenhed først i juli mÃ¥ned fandt sted en sen søndag eftermiddag, hvor man løber pÃ¥ Knud Lerche og frue pÃ¥ drivingrangen, og i bestræbelserne pÃ¥ at fÃ¥ sagt noget lidt hurtigt og friskfyragtigt runger, ”ja, det er med at holde svinget ved lige!”. Det lidt jævne udsagn skal retfærdiggøres i det forhold, at det kan blive svært at finde pÃ¥ nye kække bemærkninger, for det synes ved sine besøg pÃ¥ rangen, at evigt og altid stÃ¥r der en eller flere Vesterhavsdrenge pÃ¥ mÃ¥tterne tæt op ad boldmaskinen og sigter efter femtallet i 150 metermærket. ”Lærken” rystede dog ikke pÃ¥ vingerne over middelmÃ¥digheden, men bemærkede blot stilfærdigt, dog bestemt, med et lyksageligt pokerfjæssmil lige sÃ¥ vandret som en zincktagrende fra 1912, at han sÃ¥ sandelig var pÃ¥ rangen for at forbedre sig! Det fremkaldte selvfølgelig en gensidig kammeratlig Vesterhavslatter, men ”Lærken’s” stÃ¥lsatte blik røbede at deltagelsen i torsdagsmatchene ikke var sat pÃ¥ cruise control, som han havde for vane at gøre i foregÃ¥ende sæsons førstepræmie fra Audi Aalborg.

Træningen bar frugt for Knud, som på anden spillerunde i juli høstede druerne i form af de faste 3 gode flasker Italiensk rødvin, som førstepladsen vanligt indbringer på torsdagens runde. Netto rundt i 69 slag, nyt handicap og 15 sikre point til den samlede stilling, som vil vise at ”Lærken” generelt flyver højt.

Sammenlagt for juli måned var der dog ingen, som kunne følge med Klaus Sørensen, der med én anden plads og to tredjepladser indkasserede hele 40 imponerende point til stillingen i The Battle of Blokhus.

Under vejrforhold, som vil få enhver fornuftig havetrampolin til at klamre sig til fortøjningen, har Vesterhavsdrengene nu flere gange kæmpet for gode scores, men for flere synes det som en evig vandring med 0,1-reguleringer af sit handicap. Vi har nærmest kitesurfet med golfbag og vogn hen over fairway og rough, og det har været svære forhold for selv den bedste Vesterhavsdreng, og det at køre med golfvogn har været omtrent lige så vanskeligt, som at anvende NemID uden Javaopdatering.

August måned ingen undtagelse, men et flot samlet deltagerantal på 60 for de to indledende runder viste at der var et titelforsvar mod herrerne fra Aabybro under opsejling, og træningsmængden var som i de foregående måneder derfor holdt højt.

Det kan måske undre enkelte, at der nu i dette skriv om en klub-i-golfklubben indsniger sig et ordvalg indeholdende ”opsejling”, men pokaldysten mod Aabybro på udebane viste sig at være i nærheden af en maritim oplevelse.

Ikke et klandrende ord om banen i Aabybro, som står flot og udfordrende, men der havde i weekenden forud for torsdagsmatchen tilsyneladende været et decideret skybrud over området. Banestatus i ugen op til matchen var nedslående, og helt hen til tirsdag var banen lukket på grund af vand. Denne besked kunne man møde i Aabybro og læse på et skilt, som på toppen bar en reklame for Evian! Sjældent er en banelukning mødt med så stor jovial ironi og humor.

Vi måtte da også sande i Blokhus, at der kom da lidt nedbør, hvorfor tiden viseligt blev anvendt inden døre på matchforberedelse og pep-talk til drengene. Det er en hårfin balance, og det er kendt at flere af drengene gerne vil lade mentalt op på egen hånd uden for megen indblanding fra bestyrelsen. Det var dog ikke et forhold, som der kunne tages tungtvejende hensyn til, og hertil var matchens betydning for stor. Det var ganske vist lovet, at der ville være et minimum af forstyrrende information forud for matchen at forholde sig til, men et vejrskift et par dage før matchen gjorde det nødvendigt at knytte nogle ekstra kommentarer til forberedelserne.

Der blev således talt opløftende om styrken i vores homogene trup, der paradoksalt nok alligevel er en samling af mange forskellige og anvendelige styrker. Specielt tre ting blev truppen bedt om at medbringe til matchen, nemlig Fokus, Fokus og Fokus. Den påtrængende pep-talk havde dog sin berettigelse ved tillige at indeholde nye vigtige budskaber, hvor det blandt andet blev tilføjet, at klubkassen med en sejr og hjembringelse af pokalen ville blive åbnet på fuld gab til afslutningsfesten. Det blev ligeledes røbet, at der i tilfælde af sejr var overvejelser omkring at lade truppen køre ned igennem Blokhus i åben bus med pokalen til skue for torvets gæster. Det dog uden at tiltaget var drøftet helt til ende i bestyrelsen.

Begejstringen ville ingen ende tage, og kampgejsten var som altid hos Vesterhavsdrengene lige så højt som et velslået indspil over 80 meter med et sandjern. På trods af den indledende peptalk, som var tiltænkt som en slags Viagra for vindermentaliteten, så blev der ikke brug for at bestille den åbne bus til triumftoget gennem lokalegnen, og den fortsatte sportslige oprejsning led lidt en krank skæbne.

Imod vores forventninger, fik vi på dagen ikke forsløst truppens enorme potentiale, og hjemmeholdets herrer kunne trække sejren i land og for første gang i mands minde gå i klubhuset med en sejr over Blokhus.

32 fremmødte Vesterhavsdrenge måtte se sig slået, hvorfor pokalen nu må overvintre i Aabybro. Hvor om alt gælder, så var det en forsamling på over 60 glade golfere, som dystede mod hinanden denne solbeskinnede torsdag eftermiddag i Aabybro, og herreklubben der skal have den uforbeholdne ros, at de ud over det flotte solskinsvejr, til aftenens spisning havde bestilt så rigeligt med stegt flæsk og persillesovs på Biersted Kro, at alt disponibelt mandskab og vognpark her var sat ind for at levere ordren. Som det hører sig til, så fik vi lykønsket det sejrende hold fra Aabybro, og med et uhørt højt kalorieindtag genvandt vi energien, og kunne, omend lidt skuffede, kører hjem og sætte udstyret til tørre, så vi er klar til rematchen næste år i Blokhus.

Hvis der er noget en Vesterhavsdreng er fremragende til, så er det at kigge fremad, og vores selvtillid er genvundet hurtigere end det lille håndklæde på baggen kan tørre, og fokus er nu rettet mod pointhøst på vores rangliste.

Således var det da også kun en mindre udsættelse af august måneds sidste spilledag på grund af lyn og torden, som kunne holde os lidt tilbage, og de få som var gået på banen havde da også efter golfklubbens forskrifter sat sig på hug med samlet fødder og hovedet mellem knæene. Enkelte havde dog til stor fornøjelse for øvrige medspillere, og til stor undren for tørvdyrkeren langs hul 3, misforstået de klare instrukser, og forsøgte at sidde med hovedet mellem fødderne. Alle var dog enige om at de allerede havde fundet det laveste punkt, hvilket var foregående uges match mod Aabybro, hvor man også havde lært den bitre erfaring at man ikke skal lægge sig fladt ned.

Fra hug kom Henry Skriver hurtigst i gang, og han lynede på sin helt egen måde og omsatte en flot og resolut runde til en førsteplads for dagen. De 15 point til førstepladsen satte Skriver ind på The Audi Order of Merit-kontoen til en samlet månedlig opsparing på hele 41 forrygende point, hvilket også lige nøjagtigt var så rigeligt til, at Henry Skriver kunne tilføje endnu et kapitel til sine mange meritter, og akkompagneret af højlydte klapsalver fortjent lade sig kåre til månedens Audi-spiller hos Vesterhavsdrengene. I øvrigt for trejde gang ud af fem mulige i denne sæson.

August måned bød dog på en intens herrefight om point, og symbolsk for måneden, har flere spillere lagt sig lige i ”kølvandet” på Henry Skriver. Således fik Peter Christensen, Martin Granding, Knud Lerche, Michael Jensen, Klaus Sørensen og Jørn Kaae stukket kursen af mod toppen af Vesterhavsdrengenes rangliste.

Og det er på en rangliste, som tæller flere og flere nye spillere, der alle hilses velkommen blandt drengene, og Vesterhavsdrengenes Order of Merit er nu oppe på ikke mindre end 71 spillere. Medlemstallet ganske vist inklusiv vores faste årlige gæstespillere fra Hals og Aalborg, samt tilrejsende Stefan Meyer fra Tyskland, der ikke kan lade chancen for at spille med Vesterhavsdrenge hver torsdag i sin ferie gå forbi. Det er en forøgelse af spillertruppen på over 10% i indeværende år, hvilket ikke skal tolkes som om der ikke er plads til flere. Der er så rigelig med plads, og det selvom mørkets tidlige frembrud vinder frem.

Vi er nu få dage fra september måneds sidste spilledag og kåring af månedens spiller, og herefter har vi så kun 2 runder og finaledagen tilbage på The Audi Battle of Blokus, hvor årets Vesterhavsdreng skal findes, og selvfølgelig vinderen på året Gøeg & Bygholm hulspilsmatch, samt vinderen af skyggeturneringen The Shadow Masters.

Flere har som tidligere nævnt lagt sig i gunstig position til årets Vesterhavsdreng, og spændingen er fortsat intakt, ligesom der er et par spændende matche forude i hulspilsturneringen. Her har Michael Jensen lagt sig fornemt tilrette på den ene finaleplads, afventende sin finalemodstander, som skal findes blandt Carsten Gerhardt/Lars Larsen og Lars Abildgaard.

Alle tilbageværende runder på turneringsplanen spilles planlagt som Stableford, og alligevel anbefaler vi at starte sine runder tidligt eller få indkøbt nogle af de neonfarvede bolde.

Tilmelding til næste torsdagsmatch kan foretages her:

 http://www.golfbox.dk/portal/golf_info/gbtourframe.asp?selected={CC74A204-A100-4547-9A48-63BF5E02C2D2}&language=1030&#/competition/267889/info

Tilmelding til Afslutningsmatch-, Generalforsamling og Afslutningsfest kan foretages her:  http://www.golfbox.dk/portal/golf_info/gbtourframe.asp?selected={CC74A204-A100-4547-9A48-63BF5E02C2D2}&language=1030&#/competition/179058/info

De bedste sportslige golfhilsner

Bestyrelsen i Vesterhavsdrengene

VHD-logo-180x179 

Invitation til Vesterhavsdrengenes Afslutningsmatch

Vi er i frejdig og rask gang hastigt på vej mod selve finaledagen på The Audi Battle of Blokhus, og jagten er sat ind på de sidste point til afgørelsen på Vesterhavsdrengenes Order of Merit.

Det betyder også, at det er tiden at indbyde til Afslutningsmatch, Generalforsamling, og Afslutningsfest.

Således indbydes til fredag d. 16. oktober 2015, hvor Blokhus Golfcenter lægger både bane og lokaler til Vesterhavsdrengenes sæsonafslutning.

Programmet for dagen er som følger:

Kl. 13.00 Der åbnes for matchindskrivning og modtagelse af matchvæddemål

Kl. 14.00 Gunstart – The Audi Battle of Blokhus Afslutningsmatch

Kl. 18.30 Generalforsamling

Kl. 19.30 Spisning og præmieoverrækkelse

Der skænkes velfortjente velkomstfadøl ved fremmødet, og der vil traditionen tro være mulighed for at placere sin indsats på væddemål omkring deltagende hold, såvel som individuelle spillere.

Der spilles med Stableford og 3-holdspil.

Generalforsamlingen tager sin start kl. 18.30 med følgende dagsorden:

1. Bestyrelsens beretning

2. Aflæggelse af regnskab

3. Indkomne forslag

4. Valg til bestyrelsen

Forslag som ønskes medtaget på generalforsamlingen bedes sendt til bestyrelsen senest torsdag d. 15. oktober 2015.

Der skal i Ã¥r findes nye kræfter til bestyrelsen, som vil fortsætte det upÃ¥klagelige og ganske fremragende stykke arbejde, som foregÃ¥ende og nuværende bestyrelse har udført. Fortsat gode skub og løbende udvikling i Vesterhavsdrengene kræver ny energi samt ny bemanding af bestyrelsen, og medlemmer villige til opstilling kan meddele interesse og kandidatur til bestyrelsen forud for generalforsamlingen.

Aftenens festmenu vil som foregÃ¥ende Ã¥r være overdÃ¥dig. Der stÃ¥r for nuværende tvivl omkring Ã¥lene i roserne, men én ting er dog sikkert, og det er tilstrækkeligt med tilhørende øl og snaps til det valgte traktementet.

Vi glæder os til at runde sæsonen af på behørig vis, og kåre vinderen af The Audi Battle of Blokhus 2015.

Førstepræmien er igen i år én uges brugsret til en sprit ny Audi med alt i udstyr, som vil stå på parkeringspladsen til besigtigelse på finaledagen. Med tanke på den overdådige menu og dertil hørende fadøl ad libitum vil overrækkelsen af nøgler og selve brugsretten foregå hos Audi Aalborg tidligst mandag over middag i den følgende uge.

Afslutningsfestens præmieoverrækkelse vil i lighed med sidste år indeholde en del hæder og ære, og ikke mindst være understøttet af et forholdsvist imponerende præmiebord til belønning af Vesterhavsdrengenes mange gode resultater og bedrifter.

Endeligt skal vinderen af Tandlægerne Gøeg & Bygholms Hulspilsturnering 2015 kåres, og ligeledes kåres skal vinderen af hulspilsturneringens skyggeturnering Shadow Masters 2015.

Match- og Fest-fee er som sidste år nedsat til kr. 100,00 pr. deltager.

Tilmelding til Golf, Generalforsamling og Afslutningsfesten er åben på Golfbox.dk og kan foretages frem til og med mandag d. 12. oktober 2015 kl. 8:59.


Link til tilmelding: http://www.golfbox.dk/portal/golf_info/gbtourframe.asp?language=1030#/competition/179058/info


Vel mødt til en hyggelig dag med god golf i godt selskab,


Bestyrelsen i Vesterhavsdrengene

VHD-logo-180x179

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sæsonstatus for Vesterhavsdrengene 1. halvår 2015

Halvdelen af kalenderåret er vel overstået og dermed også de første 3 af 7 måneder af sæsonen for Vesterhavsdrengene. En passende lejlighed til at opsummere på begivenhederne og holde status forud for det der ligner en fortsat spændende sæson.

Indtil nu har 61 spillere dystet på The Audi Battle of Blokhus 2015, og flere medlemmer kan velsagtens nå at debutere hos Vesterhavsdrengene i år. Som det nedenfor fremgår, er intet endnu afgjort, og vi står fortsat overfor et stort program af 16 tilbageværende matche.

Henry Skriver har indledt sæsonen i et decideret One Man Show og kommet bedst fra start med ikke mindre end hele 2 kåringer til Månedens spiller på the Audi order of Merit. April og maj måned tæller således ikke mindre end 8 top 10-placeringer til Skriver i samlede 12 velspillede matche, hvoraf Henry kun har måtte forlade Blokhus Golfcenter uden point i 3 tilfælde. 2 meget velfortjente kåringer til Henry oven på den suveræne pointhøst.

Helt suveræn for juni måned er dog en skarp og målrettet Peter Christensen. Peter har efter sigende siddet hjemme foran fladskærmen i Blokhus og iagttaget en turnering på Viasat Golf, og her hørt begrebet ”Moving Day”. Betegnelsen på de store forandringer en 4-dages turnering kan tage om lørdagen, hvor der virkeligt kan blive vendt op og ned på feltet. Det har ikke taget Peter lang tid, tilbagelænet i stolen med knæet restituerende på skammelen, at konstatere, at det da bare er det, der skal til for at blande sig i topstriden hos Vesterhavsdrengene! Han har således gjort hver eneste torsdag til ”Moving Day”, og i en måned spurtet frem i feltet med lutter top 5-placeringer. Resultaterne taler for sig selv, og der er skubbet hele 50 point ind på kontoen til en sund og gunstig 4. plads, blot 4 point fra førstepladsen.

I topstriden gør Michael Højgaard Jensen ligeledes alvor af sig! Med 7 top 10-placeringer i sine 11 matche er det blevet til samlet 87 point, og der er ikke noget med beskedent at holde sig tilbage i sin debutsæson hos Vesterhavsdrengene.

Rutinerede Martin Granding har i elegant stil sat den flettede hat lidt kækt på skrå og valgt at bide sig fast i topstriden. I skrivende stund indtager Granding 3. pladsen ligeledes med 87 point for 11 matche, kun overgået af Højgaard’s lavere handicap i forhold til at dele 2. pladsen.

”Lærken” flyver fortsat højt og giver ikke, om man må være så fri, ved bildøren i sit titelforsvar, og fortsætter kampen om præmien, der igen i år er én uges brugsret til en sprit ny Audi med alt i udstyr fra Audi Aalborg. Knud Lerche ligger lunt på 5. pladsen med 71 point, i god afstand til hovedfeltet, og kun et par kommende gode placeringer fra en absolut topplads.

Til overskrifterne i foråret hører vores sejr over Åbybro på hjemmebanen i Blokhus. En traditionsrig og årligt tilbagevendende match, hvor Blokhus havde et titelforsvar at kæmpe for.

På denne første torsdag i juni havde vinden bestemt sig for at lægge sig, og alligevel blev gæsterne udsat for blæst i form af et stormløb af viljefast karakter og et højt spillemæssigt gå-på-mod hos Vesterhavsdrengene. Der var forud for matchen udsendt anmodning om et dedikeret fremmøde af en stor og viljestærk trup, og bestyrelsen havde ligeledes henstillet til at man gik til matchen med fuld koncentration, fokus på spillet og med sejrens sødme for øje. Det blev understreget, at der var ét mål med matchen, og det var, at pokalen også fredag morgen skulle være at finde i caféen på Hunetorpvej 115.

I de foregående matche har Blokhus nydt godt af en markant grad af vinderinstinkt i hver og en Vesterhavsdreng, og det var fremhævet i den indledende pep-talk, at vi selv på en middelmådig dag ville være svære at slå i Blokhus.

Det betød selvfølgeligt ikke, at al hygge og morskab skulle tilsidesættes, men den joviale omgangstone blev i første omgang brugt til at stække modstanderens psyke og selvtillid i forhold til boldbehandling og teknisk kunnen. Som altid forsøgte vi at være gæstfrie, og begejstret give udtryk for den glæde det er, at deltage i dette meget sociale golfspil. Men mÃ¥lrettetheden og sejrsviljen lÃ¥ og lurede lige under overfladen pÃ¥ polo’en, og trÃ¥dte i karakter pÃ¥ første tee-sted, da braget lød klokken 15.30 til aftalt gunstart.

Alle mødte frem for at hygge sig, men Vesterhavsdrengene ligeledes for at vinde, velvidende, at så kommer hyggen nemlig helt af sig selv, og vi har det hyggeligt meget længere!

Hvor om alt er, så bød dagen på svag vind, overvejende sol, spredte scores og en runde i venskabeligt lag, hvor vi hver i sær kunne berette overfor vores gæster fra venskabsklubben Åbybro omkring de mange nye og fine tiltag, som bliver sat i gang i Blokhus Golfklub. Golfcenteret skubber på med nye ændringer til banen, og flere drog lettelsens suk med konstateringen af at der fortsat skal spilles fra gul tee i herreklubben. Lidt sug i maven gav det dog omkring hul 10, hvor den nye sø blev beundret, og jern kontra køllevalg blev allerede gjort forud for næste års gentagelse af matchen.

Alle spillere så meget veltilfredse ud ved bordene i caféen forud for aftensmaden, og også mere tilfredse end scorerne berettigede til. Men hvad gør det, når bare arrangementet er godt.

Som nogen måske kan fornemme, så var troen på egne evner på birdieniveau denne torsdag, og alligevel slap en enkelt Åbybro-spiller igennem det fintmaskede net af sejrsvilje hos Vesterhavsdrengene. Et stort tillykke rungede velfortjent igennem caféen for den flotte bedrift. På en solid bund af den til lejligheden traditionsrige stegte flæsk og persillesov blev der klappet igennem med respekt dagens individuelle vinder.

I alle andre kategorier, med tættest på flaget på hul 6, 16 og 18, samt længste drive, ryddede Blokhus-drengene dog præmiebordet, og jublen ville ingen ende tage da pokalforsvaret var en realitet.

Efter den flotte bedrift havde alle Vesterhavsdrenge mod på mere, og det stramme turneringsprogram kunne midt i juni byde på Sommertour 2015 i Hjarbæk Golfklub. I imponerende skønne omgivelser dystede hele 23 spillere om vandrerpokal, Den Grønne Jakke, og utallige flasker god vin fra Spar i Saltum.

Det normale målrettede sportslige niveau taget i betragtning var Sommertouren dog ikke tiltænkt som en træningslejr for Vesterhavsdrengene, men med mere vægt på livsbekræftende ernæring, kulhydrater og alkohol, samt proteiner og rette serveringstemperatur fremfor humørnedsættende fedtbegrænsninger, lige som der ikke var tidlig sengepligt denne lørdag aften.

Bestræbelserne gik i retning af endnu et positivt og hyggeligt arrangement, hvor vi til en vis grad tillod os at tilsidesætte sportslige ambitioner og bringe muntert samvær i spil. Det står dog altid klart, som lysende stjerner på en vintersort nattehimmel i Blokhus, at det ikke lader sig gøre at kvæle vinderinstinktet hos en Vesterhavsdreng, og der var sat store præmier i sigte som belønning til de bedste placeringer.

Forsvarende mester Christian Ehlers kunne således som første spiller denne vindstille lørdag formiddag, tee’e ud på nordsløjfen med udsigt til et drillende par-5 hul med en svag venstre dogleg, og til tonerne fra en højtflyvende sanglærke. Dette kun overdøvet af en flok humørfyldte Vesterhavsdrenge, som med frie bolde havde overstået en kort opvarmning på driving rangen, indfundet sig som tilskuere til åbningen af Sommertour, og med behørige klapsalver og kommentarer gave sanglærken kamp til stregen.

Flere spillere var på trods af den middellave temperatur iført de knælange shorts, og det var tydeligt for de fleste spillere uden solbriller, at foråret har ladet vente på sig og vi endnu har kuløren til gode i Vesterhavsdrengene.

Alle fik dog ”smidt” deres bolde afsted, hvor enkelte spillere fandt også fairwayen og første runde ud af 2, kom i gang. Den behageligt svage vind fik kort over middag selskab af en stille let regn, som sædvanligvis tilkommer Vesterhavsdrengene godt, når vi får glæde af bedre grip på indspillet til greenen.

Claus Jensen gjorde som sædvanligt god figur, og spillede lørdagens runde helt urørligt for de øvrige drenge, og kunne lørdag aften lade sig hylde som første rundes vinder hele 5 slag foran stilsikre Michael Højgaard. I søndagens førerbold kunne Peter Ellemann og Lars Abildgaard spille med, lurende på chancer 6 slag bagude.

Tidligt på runden åbnede Claus Jensen en dør på klem, med det som for Claus bedst kan betegnes som en meget sjælden og uheldig afvikling af et golfhul. Lørdagens festivitas og indtagelse af sager, som i de udskænkede mængder egentligt burde være receptpligtigt, havde størst beroligende virkning på Abildgaard, som udnyttede den lille åbning, og kunne gå i klubhuset med en samlet sejr i 153 slag for weekenden. Mogens Bahne indtog flot spillende andenpladsen med en stærkt kæmpende Christian Ehlers lige i hælene, der gav den gas i sit titelforsvar og erobrede 3. pladsen.

Med anerkendende nik til Hjarbæk Golfklub og den i særdeleshed smukke bane, samt et smil på læberne kunne Vesterhavsdrengene således sætte kursen mod hjemstavnen, nye torsdagsmatche og hulspilsturneringen Gøgh & Bygholm, som efterårets højdepunkter.

Nu skal der tages hul på juli måned, og vi har tidligere set, at det er alt for tidligt at gætte kvalificeret på vinderen af The Audi Battle of Blokhus. The Order of Merit kan vendes op og ned i løbet af de næste mange runder, og flere kan få den fremragende idé at stræbe efter en ”Moving Month”, som Peter, eller nytænke andre pointmaksimerende golfstrategier.

Hvem ved, men to ting ligger fast, og det er at spændingen er velbevaret, samt at forberedelserne til returmatchen mod Åbybro er nært forestående. Som indledningsvis nævnt, er det ikke for sent at sæsondebutere hos Vesterhavsdrengene, og vær velkommen, hvis du har lyst til at spille sammen med en samling af glade gutter og deltage i vores turnering.


God sommer til jer alle; og til Vesterhavsdrengene – vi ses pÃ¥ torsdag! Tilmelding kan foretages hér: http://www.golfbox.dk/portal/golf_info/gbtourframe.asp?selected={CC74A204-A100-4547-9A48-63BF5E02C2D2}&language=1030&#/competition/267915/info

 

Bedste golfhilsner Bestyrelsen i Vesterhavsdrengene

VHD-logo-180x179 

 

Vesterhavsdrengenes Sommertour 2015 er genåben for tilmeldinger.

SÃ¥ er det nu:-)
Vi har fået booket 8 yderligere pladser til sommertouren 2015 og der er nu åbent for yderligere tilmelding, således at vi kan drage hele 32 spillere afsted.
Der skal lyde en stor tak for den store interesse for touren, og for pokker vi glæder os til sommer, sol og golfturnering. Tænk sig, hvis det bare bli’r halvt sÃ¥ sjovt, som sidste Ã¥r!!
Klik på linket her eller på billedet for tourinfo, og Matchlink herunder for tilmelding i Golfbox.


Med de bedste ønsker om en forrygende god PÃ¥ske…..

 ……og ikke mindst pÃ¥ glædeligt gensyn d. 9. april 2015 til Ã¥bningsmatchen pÃ¥ Vesterhavsdrengenes The Audi Battle of Blokhus 2015.

Vesterhavsdrengene

Bestyrelsen

 

Ã…bningsmatch i Vesterhavsdrengene d. 9. april ’15

Hurra, så skal vi igang igen!

På denne historiske dag for Danmarks besættelse finder vi kanonen frem til salut og blæser til angreb på endnu en sæson med officiel åbningsmatch i Vesterhavsdrengene.

Og minsandten om ikke vi er klar med gunstart kl. 15.00 denne 9. april 2015!

Matchform er Stableford og 2-holdsspil.

Dagens program, som følger:
KL. 14.00 – indskrivning og udlevering af scorekort
KL. 14.45 – Kanonsalut og klapsalver pÃ¥ terrassen
KL. 15.00 – Gunstart

Efterfølgende spisning:
Dagens menu er traditionen tro Stegt flæsk og persillesovs med efterfølgende præmieoverrækkelse, tilsat kort information om den kommende sæson.

Tilmelding:

Tilmelding til “Vesterhavsdrengenes Ã…bningsmatch Blokhus Golfcenter” kan foretages i Golfbox.dk – klik pÃ¥ Match link i højre side for tilmelding. Tilmelding slutter onsdag d. 8. april ’15 kl. 12.00.

Med tyvstart på 2015-information kan vi kort røbe, at turneringen for 2015 er klar og tilgængelig under Turneringsprogram i menuen til venstre.

Samtlige matche hér indgÃ¥r pÃ¥ Vesterhavsdrengenenes Order of Merit, som igen i Ã¥r har Audi Aalborg som sponsor, og deraf navngives “The Audi Battle of Blokhus 2015”.

Som noget nyt indtræder hul 6 i Tættest-på-flaget-kategorien sponseret af Novasol Dansommer.

I samme kategori finder vi hul 16 sponseret af NB Ventilation og hul 18 sponseret af Kalle Nordic.

Blokhus Golfcenter og Golf Caféen er hver torsdag ligeledes klar til at præmiere birdies og eagles, og ikke mindst konvertere det ugentlige dufferresultat til en svingkorrigerende golflektion med pro’erne i shoppen.

Præmierækken tæller hver torsdag endvidere de tre bedste placeringer for dagen, og bestyrelsen har i vinterhalvåret beredvilligt stillet sig til rådighed for vinsmagning, således at vi i højere grad kan højne kvaliteten fra frikadelleniveauet til dekanteringsberettiget vin på præmiebordet.

Ved månedens sidste match kårer vi ligeledes månedens Audi-spiller.

Vinderen af The Audi Battle of Blokhus kåres med udgangen af turnering til afslutningsmathcen d. 16. oktober 2015, og kan igen i år kører både med og i sin præmie fra Blokhus Golfcenter. Audi sætter endnu en velkørende bil til rådighed for vinderen i én uge, så sejrens sødme kan nydes i upåklagelig fin kørende stil.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Link til tilmelding
i Golfbox.dk















Stolte er vi også over at præsentere Din Tanlæge i Pandrup Gøeg & Bygholm, som fortsat sponserer årets hulspilsturnering i Vesterhavsdrengene.
Tilmeldingen til turneringen er Ã¥ben pÃ¥ Golfbox.dk. Sidste tilmelding er d. 27. april 2015 kl. 12.00 og turneringen starter med indgangen til maj mÃ¥ned. 

Vi ser frem til at se jer alle til åbningsmatchen, såvel gamle som nye spillere, og glæder os helt igennem til en ny forrygende sæson med god golf i særdeles godt selskab.

Med ønske om en god PÃ¥ske og vel mødt d. 9. april ’15
 
Bestyrelsen
 
Vesterhavsdrengene

Tilmelding til
Gøeg & Bygholm hulspilsturnering 2015
 
 

Godt nytår & Vesterhavsdrengenes Sommertour 2015

Godt nytår til alle I ærede Vesterhavsdrenge!

Håber julen er nydt i fuld fordragelighed, og I nu også har fået skudt alt fyrværkeriet af på behørig vis uden krudtslam på nytårsskjorten eller med andre sprængningsskader, således at fremtidige brag kan lade sig notere som point og fordeles på scorerkortet?

Nu skriver vi 2015 i kalenderen, og det er tid til snart igen at finde de rigtige kanoner frem igen, for ikke at tale om smidige puttere og andre langtslående præcisionsvåben fra baggen.

Nogle drager fordel af den globale opvarmning og holder formen ved lige i Blokhus Golf Klub hele året rundt, kun momentvis afbrudt af ubetydelig frost og blæst. Andre lægger vejen forbi 100% sommergreensgaranti med sol og varme, og det glæder en samlet bestyrelse, at Vesterhavsdrengene på egen hånd lægger så mange kræfter i at holde formen ved lige.

Den intensive træning vil utvivlsomt komme os til gode i det nye år, hvor nye sejre skal indhentes og fejres.

Vi er i fuld gang med at sammensætte ny matchkalender for 2015, og skyder den officielle sæson i gang med Åbningsmatch d. 9. april 2015 kl. 15.00, ligesom Afslutningsmatchen og sæsonfinalen er sat til fredag d. 16. oktober 2015 kl. 14.00.

Ligeledes er de to matcher mod herrerne fra Ã…bybro allerede nu aftalt, fastlagt og booket til henholdsvis d. 4. juni i Blokhus og d. 20. august i Ã…bybro.

Vi fremsender forårskåd information med indgangen til marts måned med yderligere detaljer for den videre planlægning. Inspiration samt andre kongstanker til sæsonen er mere end velkommen og modtages med glæde.

Klapjagten på sponsorer står overfor sin begyndelse, og som en tyvstart kan vi berette om præmie for tættest på pinden i 3 på hul 6. Det skal nok få den enkelte spillers bold-budget til at stige med tanke på de modbydeligt tætte buske op langs venstre side af fairway, men NOVASOL Dansommer belønner hver torsdag vinderen med 3 friske golfbolde.

Videre er det os en glæde allerede nu at kunne inviterer til Vesterhavsdrengenes Sommertour 2015.

Lørdag og søndag d. 13. til 14. juni 2015 sætter vi kursen mod Hjarbæk Fjord Golf Klub, og den pragtfulde bane i skøn natur med udsigt over vand og til forhåbentlig gode scores.

Programmet er sammensat, som følger:

Lørdag d. 13. juni 2015

– kl. 10.00 – Første teetime pÃ¥ Nord-syd-sløjfe

– kl. 14.00 – Check-in og indkvartering i golflejlighederne

– Frokost

– kl. 15.30 – Teetime til eftermiddagsturnering 9-huls-match pÃ¥ Vest-sløjfe

– kl. 20.00 – Velfortjent 2 retters middag

Søndag d. 14. juni 2015

– kl. 07.30 – Morgenbuffet

– kl. 09.30 – Første teetime pÃ¥ nord-syd-sløjfe

– Afslutning & præmieoverrækkelse

Pris kr. 1.295,- pr. Vesterhavsdreng.

incl. opredning, linned og slutrengøring.

 

Øvrig praktisk information, som følger:

Vi har booket samtlige ledige pladser og reserveret 6 bolde á 4 spillere til hver dag, ligesom der lørdag eftermiddag er indlagt en selvstændig 9-hullers match på Vest-sløjfen.

Per dags dato er indbydelsen udsendt på mail, offentliggjort på hjemmesiden, tilgængelig på Golfbox, opsat på opslagstavlen og postet på Facebook.

Tilmelding til sommertouren er efter Først-Til-Mølle-princip, og kan ske til bestyrelsen på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på Golfbox.dk. GolfBox vil have fortrinsret.

Sidste frist for tilmelding og betaling er torsdag d. 7. Maj 2015, og betaling kan ske til bestyrelsen eller til bankkonto nr. 9070-1624355640 i Sparekassen Vendsyssel.

Turneringen vil indgå på Vesterhavsdrengenes Order of Merit 2015. Matchinfo er tilgængelig på golfbox, og startliste samt øvrig information følger efter tilmeldingsfristen d. 7. maj 2015.

Det skal bemærkes, at til sommertouren 2015 har flere baner og indkvarteringsmuligheder været overvejet! Enkelte deltagere fra sidste år vil sikkert spørge, hvorfor ikke gentage successen fra Djursland, og igen samle vesterhavsdrengene på Lübker? Det var også bestyrelsens udgangspunkt, men flere faktorer har været afgørende for at sætte kursen mod “ny” bane!

Vi har indledningsvist fundet det formålstjeneligt at tage hensyn til golfklubbens egne arrangementer i juni 2015, og ikke kollidere med i forvejen 2 planlagte matcher. Det efterlader således Vesterhavsdrengene med weekenden i uge 24 til arrangement af sommertouren, og vi har hér været oppe i mod et indskrænket udbud og bookede matchkalendere på flere baner.

Videre er det væsentligt, at Bestyrelsen har været bosiddende alt for længe i Vendsyssel til at kunne acceptere signifikante prisstigninger for samme arrangement på samme bane. Vi har simpelthen fået et for tæt forhold til klubkassen, og tager helt naturligt afstand fra et minimeret rådighedsbeløb!

Hvor om alt er ser vi frem til den videre planlægning af touren til Hjarbæk Fjord Golf Klub.

Vores målrettede sportslige niveau taget i betragtning er sommertouren dog ikke tiltænkt som en træningslejr for Vesterhavsdrengene, og vi lægger mere vægt på livsbekræftende ernæring, kulhydrater og alkohol, samt proteiner og rette serveringstemperatur fremfor humørnedsættende fedtbegrænsninger, lige som der ikke vil være tidlig sengepligt lørdag aften…..

Bestræbelserne går i retning af endnu et positivt og hyggeligt arrangement, hvor vi til en vis grad tillader os at tilsidesætte sportslige ambitioner og bringe muntert samvær i spil. Det står dog klart, som lysende stjerner på en vintersort nattehimmel i Blokhus, at det ikke lader sig gøre at kvæle vinderinstinktet hos en Vesterhavsdreng, og vi vil selvfølgelig gøre vores ypperste for udover at udlove pokalen og Den Grønne Jakke, også at opstille et imponerende præmiebord til søndagens afsluttende hædersoverrækkelse.

Vi ser frem til at modtage tilmeldinger, og står selvfølgelig til rådighed for spørgsmål og kommentarer.

Bedste hilsner, god weekend og endnu engang rigtig godt nytår

Bestyrelsen i Vesterhavsdrengene

VHD-logo-180x179



 

 

 

Finaledag på Vesterhavsdrengenes Audi Order of Merit

Det skønne efterår taget i betragtning var ugens indledning med et af historiens største regnskyl i Nordjylland ingen hindring for afvikling af afslutningsmatchen på Vesterhavsdrengenes The Audi Battle of Blokhus.

Fredag d. 17. oktober 2014 var der indkaldt til Golf, Generalforsamling og Afslutningsmatch på banen i Blokhus.

Med indledende matchindskrivning og booking på favoritspillere og hold, kunne spillet tage sin begyndelse buldret i gang med kanonsalut, så ingen var i tvivl om at der var tale om ”gunstart” på denne dag.

”Småregn” prægede dagen, men vejrliget fik trods alt forhåbningerne om at greens ville tage godt imod samtlige indspil til at stige.

I forhold til The Audi Order of Merit på Vesterhavsdrengenes tour, stod det kun tilbage for Knud Lerche og Carsten Gerhardt at påvirke det endelige resultat, og som på alle andre sammenlignelige tours blev denne match i matchen sendt ud som førerbold på hul 1.

En hyggelig dag, og på trods af gennemsnitlige lave scorer på runden udtrykte alle deres foreløbige tilfredshed med dagen ved den efterfølgende hyggelige samling i caféen.

Forud for bekendtgørelse af dagens og årets resultat tog generalforsamlingen sin begyndelse, og bestyrelsen kunne indlede denne med en uforbeholden tak til alle friske drenge i forsamling, og dem som havde deltaget i årets arrangementer. Det har været en udsøgt fornøjelse for bestyrelsen, at tiltag og øvrige bestræbelser bliver taget pænt imod, samt at der vanligt er relativ bred opbakning omkring Vesterhavsdrengene.

Underpunkter til generalforsamlingens orden var følgende en ligeledes stor tak til alle sponsorer, herunder Audi som sponsor på vores Order of Merit. Én turnering afviklet over 7 måneder med 29 tilhørende matcher med ikke mindre en hele 60 deltagende spillere. Hertil kan vi tillægge besøg af Havfruerne og drengene fra Åbybro. I 3 matcher har vi nydt dette selskab, og vi håber at disse begivenheder kan fortsætte også i den kommende sæson.

Tak er kun et fattigt ord, men bestyrelsen viste sig i denne henseende fra sin gavmilde side og fortsatte taknemmeligheden over den målrettethed og sejrsvilje, som vesterhavsdrengene til enhver tid har udvist, og som har været kendetegnende for en stor sæson med lutter sejre.

Et par ord faldt omring sommerturen til Lübker Golf Resort, som dog egentligt kan beskrives med ét enkelt ord! UDSOLGT!! Overbooket allerede inden sæsonstart, og med ekstra pladsreservation på Djursland lykkedes det alligevel at få alle interesserede og forventningsfulde vesterhavsdrenge med på tur.

Uden et egentligt referat fra sommerturen, skal det retfærdigvis også nævnes, at vi spillede banen over de to dage fra det ganske udfordrende hvide tee. Christian Ehlers havde sat den bedste bag sammen, trak det længste strå og kunne køre hjem fra det naturskønne Djursland med den samlede sejr, samt den dertilhørende ærværdige grønne jakke.

Alt i alt en sæson, som bestyrelsen mener at have gennemført uden markante fejl, og hvor arbejdet gerne skulle bære præg af, at vi gerne vil være et attraktivt tilbud til alle herregolfere over 18 år i Blokhus Golfklub. Vi vil gerne fremstå med et godt og hyggeligt sammenhold præget af højt humør. Alt sammen mens vi trods alt går og finpudser vores spil og teknik.

Under punktet Økonomi, Budget, Regnskab kunne enkeltheder, som Indtægter, Udgifter, Overskud sammenfattes til tilfredsstillende, og uddybende med henholdsvis ”ja, ja og ja”, hvorefter regnskabet kunne godkendes.

Der var ingen indkommende forslag til generalforsamlingen, men dog fremsat opfordring til at gode idéer bliver tilvejebragt!

Bestyrelsen havde til sinds at fortsætte, og blev med denne udmelding genvalgt med tilhørende begejstrede klapsalver.

Til bords kunne vi således gå, med behørig hilsen og respektfuld stående applaus til de grønne jakker, som alle er tidligere vindere af en sommertursturnering på Vesterhavsdrengene.

Der er flere resultater og begivenheder, der i år har været værd at bemærke, og ligefrem påskønne. I direkte fortsættelse af serveringen af de stegte ål, stuvede kartofler med agurkesalat blev det således i særdeleshed beundret at Arfeldt og Boelskifte brød ud i hvert sit oplæg til fællessang akkompagneret af Rød Aalborg og en flok glade Vesterhavsdrenge. Det gav en skøn melodisk genlyd i hele golfcenteret, og både Limfjordens vande og snapsen blev forherliget af drengenes skønsang.

Forud for serveringen af Gamle Ole på rugbrød med løg og et lille stænk af rom, blev der tid til hæder og præmieoverrækkelse til dagens og ikke mindst sæsonens vinder.

Afslutningsmatchen blev vundet af en sent-på-sæsonen-storspillende Leif Karlsen med 37 flotte point, efterfulgt af Lars Abildgaard og Henning Gøeg med hhv. 35 og 33 point.

Som vinder af Tandlægerne i Pandrup Gøeg & Bygholm’s hulspilsturnering kunne Lars Abildgaard kåres som vinder, efter at have slået en altid munter John Høstgaard i finalen.

Den vellykkede og muntre sæson taget i betragtning, blev det besluttet ikke at uddele dufferdyret Angry Birdie.

Endeligt var turen kommet til kåringen af årets Vesterhavsdreng og vinderen af The Audi Battle of Blokhus. Det lykkedes en igennem hele sæsonen storspillende Knud Lerche, at bevare sin føring og holde en stærkt kæmpende og fuldt fokuseret Carsten Gerhardt på afstand af førstepladsen.

Traditionen tro afholdes afslutningsfesten uden større fortrydelse, og alle gik til den, totalt blotlagt for mistanke om efterfølgende bondeanger eller tømrermænd, og de efterfølgende dage står derfor tilbage i lidt af en overbliksmæssig krise.

Hvor om alt er, så er Lerche indfanget og foreviget på billed foran Audi i Aalborg, hvor han retfærdigvis får overrakt sin førstepræmie, nemlig nøglerne og én uges brugsret til en spritny Audi A4 TDI S-Line med hele udstyrspakken.

 
2014-10-20 11.13.19 Paparazzi-foto af en vinder af Vesterhavsdrengenes Audi Order of Merit 2014.

Der går rygter om at bilen sidenhen er spottet lige nord for Alsace med en himmelhenrykt storsmilende dansk golfspiller bag rattet i fuld gang med at finindstille navigationen i bilens farverige Multi Media Interface. Der forlyder intet omkring selve koordinaterne, men der gættes på et bestemmelsessted på et af de utallige vinslotte.

Vi håber under alle omstændigheder at se Knud Lerche sikkert hjemme igen under nordjyske himmelstrøg, og ikke mindst at se ham til sit kommende titelforsvar på næste års order of Merit i Vesterhavsdrengene.

Dette skriv afsluttes med tak for en super sæson i Vesterhavsdrengene, og en særskilt stor tak skal lyde til vores sponsorer. Audi Aalborg, som er hovedsponsor på vores order of merit, Tandlægerne i Pandrup Bygholm og Gøeg, som tegner sig for den årlige hulspilsturnering, og vores trofaste hulsponsorer til ”Tættest få flaget” på hullerne 16 og 18, Kalle Nordic og NB Ventilation. Vores matchsponsorer Cronos, Hammer-Høyer Biler, Eurospar Saltum, NB Ventilation, Quick Dip Rubber Paint, Nord Byg, Kalle Nordic og ikke mindst Blokhus Golfcenter og Golf Caféen.

Med ønske om en velfortjent vinterpause, skal der afslutningsvis blot henstilles til afslappende selvtræning i teknik og banestrategi, eftersom vi ganske givet står foran nogle kærkommende udfordringer i næste sæson. Som det ligger bestyrelsen meget på sinde, så kommer hyggen helt af sig selv, når bare vi vinder det vi skal.

God vinter og på gensyn

Bestyrelsen

 

Golf, Generalforsamling og Afslutningsfest

Kære Vesterhavsdrenge……..dét lød forkert!

Hej alle Vesterhavsdrenge!!……det var bedre!!! (Der findes jo ikke “Kære Vesterhavsdrenge”, kun mÃ¥lrettede atleter).


Vi er nu nået derhen, hvor der er større chance for at høre uglens hyl end musvågens skrig, og dagene går tidligt på hæld.


Det er således også tidspunktet for Vesterhavsdrengenes sidste officielle match på turneringsplanen, den årlige generalforsamling, og sidst men ikke mindst Afslutningsfesten.


Fredag d. 17. oktober afholder vi Golf, Generalforsamling & Afslutningsfest for sæsonen 2014.


Overordnet program for dagen, med mulighed for ændringer og tilføjelser, er:


13.00    Mødetid m. indskrivning og væddemÃ¥l/booking pÃ¥ holdmatch og spillere.
14.00     Gunstart med kanonsalut
18.30    Generalforsamling
19.30    Spisning


Vi skænker en fortjent fadøl til alle Vesterhavsdrenge ved fremmødet, og lader hyggen sænke sig, så indskrivning og booking kan foregå i ro og mag. Det vil således være den eneste match i året, hvor bestyrelsen sænker paraderne, og ikke sætter krav til spil, målrettethed eller resultater.

Dette genoptages igen med indledningen til den nye sæson 2015, hvor Åbybro, damerne og eventuelle nye modstandere skal sættes på plads med samme joviale bestemthed, der er kendetegnende for Vesterhavsdrengene.


Inden vi dog kaster os ud i en opstarts-pep-talk til næste sæson, skal vi byde på den forestående generalforsamlings menu, som uden slinger i valsen byder på de traditionelle Stegte ål med stuvede kartofler og agurkesalat, efterfulgt af Gamle Ole serveret på rugbrød med sky, rom og løg. Hertil naturligvis rigelige mængder øl, snaps og kaffe.


Match-, generalforsamling- og fest-fee er ligesom paraderne sænket, og udgør kr. 100,00 per deltager.


Tilmelding på Golfbox senest fredag d. 10. oktober 2014 kl. 23.59.


Vi glæder os til at runde sæsonen af på behørig vis og endeligt få kåret vinderen af Vesterhavsdrengenes The Audi Battle of Blokhus 2014. Vi har en del hæder, præmier og ære, som skal uddeles, og Audi Aalborg er at finde med overrækkelsen af tilhørende én uges brugsret til ét af de funklende Audi-køretøjer.


Eventuelle forslag og bemærkninger, man gerne vil have drøftet eller vedtaget på generalforsamlingen, sendes til bestyrelsen senest d. 10. oktober 2014.


Vi glæder os til dagen, og “vel mødt” herfra, sammen med de bedste hilsner


En meget tilfreds bestyrelse

VHD-logo-180x179

 

Ups, we did it again!

Vesterhavsdrengene sejrede ude mod Aabybro i efterårsmatchen


Nedbøren gjorde ophold denne torsdag eftermiddag, hvor vinden nærmest havde lagt sig, og de 8 m/s føltes kun som en blid brise efter flere dage med hård vind og kuling. Banen i Aabybro viste sig ligeledes fra sin pæneste side, og rammerne var sat til en fornøjelig golfmatch.


Det ville være nemt at forestille sig, at parkeringsplads, driving range og klubhus var være omgærdet af løssluppen og jovial hygge forud for en sådan match, og det var da også til en vis grad sandheden. Hvor om alt var, så var der ikke tvivl om at Vesterhavsdrenge ikke mødte op til match mod Aabybro udelukkende for hyggens skyld! Det trænede øje kunne spotte, at optakten til matchen var taget endog meget seriøst, og lysten til endnu en sejr stod lysende klart i alle Blokhus øjne.

Alle kom for at hygge sig! Vi kom dog ligeledes for at vinde, velvidende, at så har vi det hyggeligt meget længere. Det siges godt nok, at man skal vinde og tabe med samme sind, men der er i Vesterhavsdrengene en udbredt forståelse for, at det er hamrende træls at gå rundt og være sur, når man har vundet, og det er i hvert fald ikke et begreb vi opererer med om torsdagen!

Målrettet gik vi således under gun-start i gang med udfordringen, og banen genlød af mange sprøde boldtræf og klask fra sweet spots på drivere og andre tunge våben. Bevares, der kunne også høres de traditionelle udtryk, som ”åh nej”, ”aarrgghhh” og ”hold, hold, sæt dig”, men det hører en velspillet match til.


De samme udtryk kan man også høre på Europaturen, som ugen forinden var forbi Gatten i Himmerland. En turnering, som vi ved har taget noget kun hårdt på flere Vesterhavsdrenge, og om dette skal være årsagen til, at bare 17 stærke drenge nåede frem til Aabybro match skal være usagt! Ikke desto mindre var vi talmæssigt underlegne mod Åby’s 32 mand, men fandt derfor støtte i begrebet ”den hårde kerne”!

Det blev venligt og humoristisk udlagt fra modstanderens side, at antallet taget i betragtning, var det eliten, som Blokhus havde sendt, hvilket vi egentligt ikke fandt anledning til at modsige!


Aabybro havde arrangeret en flot match, og fordelt på hullerne kæmpede vi koncentreret for at forsvare vandrepokalen.

Muntre og opstemte indsamlede spillere sig efter endt match på parkeringspladsen for at pakke grej og udstyr i bilerne. Internt blandt ”Den hårde kerne” hørtes flere gange en anstændig hvisken på P-pladsen, ”jeg gjorde mit, og nappede min bold”! Kan man have pokker-ansigt i golf, så var det netop dét Poul Kjeldsen her udviste, og det lod sig her ikke røbe blandt uvedkommende, at han sammen med Christian Hejlesen havde placeret sig som de to bedst spillende Vesterhavsdrenge med hver 33 point til holdkontoen.

Der var aldrig tvivl om målrettetheden og formålet med denne årlige sensommermatch i Aabybro.

Intet var dog her afgjort, og forud for det endelige resultatet og præmieoverrækkelsen var en velfortjent aftensmad, som traditionen tro havde sat dansk landbrug på prøve, og rigelige mængder af stegt flæsk og persillesovs blev serveret. Uden på nogen måde at kaste ris over dagens ret, blev der af flere Åby-spillere henkastet bemærkninger om uforbeholden ros til det stegte flæsk og persillesovs i Blokhus, hvortil vi stolte kunne informere, at sådan var der mulighed for at spise hver tirsdag i Golf Caféen i Blokhus!!

Spændingen omkring resultatet steg omvendt proportionalt med mængden af flæsk på anretterbordet, og hvad der velsagtens kan tolkes som en mindre nervøsitet omkring resultatet blandt Åby-truppen, kom til udtryk med glimt i øjet i en venlig og sportslig kommentar ved øl-automaten, ”at sådan en kunne man godt bruge i Blokhus”, med slet skjult hentydning til begejstringen for den lave pris i automaten. Intet kunne dog på dette tidspunkt slå en Vesterhavsdreng ud af fatning, og det kunne høres tilbage ”jo jo, bevares, men vi har nogle søde piger, som serverer vores øl”!

Således kan vi gasse hinanden, og i bund og grund har vi to fede oplevelser om året, når vi møder Aabybro. En tilbagevendende begivenhed, som vi har været beskåret at vinde flere gange, og nu talrige gange i træk.


Bestyrelsen i Åby’s herreklub forestod præmieoverrækkelsen, og forløste endeligt spændingen omkring resultatet af den egentlige match. Med et gennemsnit på 26,53 mod 26,34 er vandrepokalen således stadig at finde i Caféen i Blokhus, og der var ingen tvivl om, at Vesterhavsdrengene hyggede sig!

En meget, meget tæt match, og vi takker Åby for et velorganiseret og flot arrangement, og vi glæder os til at tage i mod næste forår i Blokhus, til det vi må forvente fra Aabybro-truppens side, bliver en stædig insisteren og anstrengelse for endeligt at erobre pokalen. Ikke en vi har til sinde at slippe, så allerede nu kan spændingen begynde!!

Fortsat god sæson til jer alle:-)

To gæve Vesterhavsdrenge. Erik Dahl og Lars Larsen fik til opgave at bringe trofæet hjem til Blokhus igen!

 

 

VHD-logo-180x179

 

 

 

 

I ukendt farvand med Havfruerne

På det, som udviklede sig til en skøn torsdag i juni, havde Vesterhavsdrengene samlet mod til sig, og inviteret klubbens Havfruer til en god gang slagspil, månedsafslutning og en dyst de to klub-i-klubber imellem.

I forvejen havde alle Vesterhavsdrenge modtaget formaninger om, uden at det dog skulle gå ud over selskabeligheden, at være fuld fokuseret på matchen og ikke afgive unødvendige point, så vi kunne hive en sejr hjem trods alt.

Matchen blev til afveksling for herrerne afviklet fra rød tee, og det for Vesterhavsdrenge relativt ukendte farvand fik heldigvis ingen resultatmæssig betydning på det endelige resultat.

Ret hurtigt fandt herrerne sig til rette i det gode selskab, og det kunne fornemmes ud over banen, at stemning ret hurtigt nærmede sig et afslappet niveau. Alt vores grej blev stolt vist frem, og samtlige afstandsmålere og øvrige kostbare hjælpemidler, som er nødvendige onder for herregolfere, var til fuld skue denne solbeskinnede torsdag i Blokhus Golfklub.

”Åååhhh, slagspil” sagde havfruerne, ”Åaahh, rød tee” sagde drengene. Udfordringerne var store, men i nærheden af 50 spillere klarede ”mosten” i højt humør! Ikke mindre end 23 birdies kunne noteres på scorekortene af i alt 17 spillere med Jens Ørvad noteret for hele 3 under runden.

Flere spillere nærmede sig deres spillehandicap, og der var rosende omtale til Birte Nielsen, Jonna Holm, Carsten Gerhardt og Christian Hejlesen, som alle kom rundt i én over par, og ikke mindst til stærkt spillende Ole Secher, Henning Pflug og Niklas Paulsen, der gik i deres par. Niklas kom ligeledes rundt med bedste gennemsnit på par-3 og -4 hullerne, kun overgået af Claus Jensen på par-5 hullerne.

På matchens 3. plads spillede Else Hougaard sig flot ind med nyt handicap i en nettoscore én under par. Jørn Kaae har ikke sluppet tøjlerne fra sommertouren til Lübker, og fastholdt det stærke spil, som han konverterede til en runde i netto 66 slag og nyt handicap.

Aller øverst oppe har vi ”Lærken”, som tror han er en rovfugl. Uge efter uge cirkulerer han rundt højt hævet over de 18 huller, dykker hurtigt og præcist ned efter birdies og par, og simpelthen spiser sig mæt i en vedvarende pointhøst!

Således toppede Knud Lerche også sejrsskamlen i ”Vesterhavsdrengene Audi Aalborg Midsommermatch mod Havfruerne”, og med en runde i netto 65 slag kunne vi beundrende tildele Knud sejren.

Gennemsnittet for de to klubber faldt ud til herrernes fordel, og revanchen har Vesterhavsfruerne derved til gode!

Sidst i sejrsceremonien var der tilbage at kåre Månedens Audi spiller i Vesterhavsdrengene, og Jan Laursen fra Audi var på plads med altid fine præmier. Der var egentlig ikke spænding omkring resultatet, hvem der pointmæssigt havde bevæget sig mest i juni måned af drengene. Rovfuglen Lerche gjorde med sit ”Rent-bord-spil” den medbragte lommeregner til skamme, og han flyver jo nærmest mod den Audi, som er sat på højkant i en uge til vinderen af Vesterhavsdrengenes Audi Order of Merit 2014.

Ikke desto mindre er der i nærheden af 4 måneder tilbage, og stadig mange spændende point at spille om, og allerede torsdag d. 3. juli 2014 tager vi hul på endnu en match. Der er rig lejlighed til at fortsætte de mange træningstimer, og holde det høje indsatsniveau. I august har drengene en ude-match mod Aabybro, og her er kravet ikke slækket i forhold til bestyrelsens ønske om at beholde vandrepokalen bag lås og slå i Blokhus.

Afslutningsvis en rigtig stor tak til Havfruerne for deres flotte fremmøde og ikke mindst hyggelige selskab, og vi ser frem til at forsvare æren ved en senere lejlighed. Tak skal I ha’!

VHD-logo-180x179

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vesterhavsdrenge sejrede mod Ã…bybro

Knud Lerche er flyvende i denne sæson, og er med en helt utrolig start på The Audi Battle of Blokhus helt i front på order of merit. Knud har med stabilt og flot spil indhentet hele 6 top-ti placeringer, herunder én sejr på tour’en, og ikke mindst været af finde i feltet med pointdeling i alle sine 8 matcher. Ganske flot og imponerende! Sammenlagt befinder Lerche sig alene og trygt i front med 65 point på de 8 runder.

Der er fortsat kamp om titlen, og vi har endnu mange runder at gå. Tellefsen har valgt at sætte en spurt ind, og hans andenplads i torsdagens match mod Åbybro gav ham ud over to flasker god vin fra Eurospar i Saltum 15 point, og dermed andenpladsen med 52 point på 6 deltagende runder. Det er skarpt forfulgt af Lars Larsen, som virkeligt har vist tænder, og nu også på det seneste ben. Med et smil på læben, og i en altid flot og spraglet buks har Lars indkasseret hele 51 flotte point på 8 deltagende runder.

Umiddelbart herefter og i skarp forfølgelse af førerfeltet, kukker Gøeg’en. Han spiller som en tandlæge, og der er ikke mange fyldninger i hans spil, men derimod længde og helt uhyggelig præcision i det korte spil. Sammen med Jan Mikkelsen, Carsten Gerhardt, Erik Dahl, Henning Hammer og Jørn Kaae, ligger de nu i en forfølgergruppe, alle med over 40 point. Værd at bemærke, er det at Gerhardt har hentet ikke mindre end to sejre de seneste to uger.

Tror godt, vi kan forvente, at der bliver efterspurgt nogle lektioner hos Dan, Casper og Thomas i Blokhus Golfcenter, således at de beskedne få fejl og mindre skavanker vi stadig går rundt med i baggen, kan blive rettet ind og kursen sat mod en fortsat kamp om titlen til The Audi Battle of Blokhus 2014? Det høres rundt om i klubben, at modtagelsen af Angry Birdie ugentligt omsættes til nyttige lektioner, så spændingen skal nok forblive intakt!

Om det er den øgede træningsmængde blandt Vesterhavsdrengene, som nu giver imponerende spil og pote skal vi lade være usagt. Sikkert er det dog, at sejren mod Åbybros herreklub denne solbeskinnede torsdag i maj aldrig var i fare. I ikke mindre en forrygende vejr, sikrede Vesterhavsdrengene sig med lige så forrygende spil en temmelig overbevisende sejr på hjemmebanen over drengene fra Åbybro Golfklub.

55 spillere, næsten ligeligt fordelt de to klubber i mellem, knaldede ikke mindre end 11 birdies, 149 pars, 349 bogey og 355 dobbelt bogeys ind på scorekortene.

Til kampreferatet hører, at hul 10 blev spillet som det sværeste par 3-hul med et gennemsnit på 4,17, hul 12, som det sværeste par 4-hul med 5,79 i snit, og hul 6, som det sværeste par 5-hul med beskedne 6,73 i snit.

Med sejren forsvarede vi ikke bare æren, men også vandrerpokalen, som inden den kan stilles tilbage i pokalskabet, lige skal en tur forbi gravøren, som endnu engang har fået ordre på at ridse ”Blokhus Golfklub” i den blanke overflade.

To punkter, hvor Åbybro og Blokhus var lige på, var der enigheden omkring det stegte flæsk og persillesovsen, som alle fandt helt i særklasse, ligesom vores bane høstede store roser blandt alle spillere. Det er en fornøjelse at invitere til match i Blokhus Golfcenter, og vi kunne alle gå lidt stolte rundt og det med løftet pande.

Enkelte fandt da også lejlighed til ligefrem at prale med vores faciliteter. Der skal ikke nævnes navne, men i vores bold, hørte det med til det psykologiske spil, at der med sportsmanship i mente blev spurgt ind til banens stand i Åbybro; var der kommet græs på fairways? Var der blevet klippet kanter i bunkers? Virker drænet på banen? Er det nødvendigt at vande ud over den naturlige nedbør? Alt sammen i en relevant golfsags tjeneste!

Hvor om alt er; Tak til Blokhus Golfcenter, som var sponsor på denne match, og ikke mindst til pigerne, samt Svend Åge, i køkkenet for et vellykket arrangement. Tak til NB Ventilation og Kalle Nordic for præmierne for tættest på flaget på hul 16 og 18.

Afslutningsvis skal der henstilles til at holde niveauet for den øgede træningsmængde, og gerne med lektionshjælp fra pro’erne, så vi kan forbedre evnerne i dette underfundige spil. Viljen er der, og den lyser ud af øjnene på alle Vesterhavsdrenge, og sammenholdt med forbedrede evner skal dette hjælpe os til at forsvare pokalen endnu engang, når nu turen går til Åbybro i August.
 
De allerbedste hilsner
 
Bestyrelsen i Vesterhavsdrengene
 
FOOOORRRREEEEEEEE


VHD-logo-180x179

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   

Vesterhavsdrengene Eurospar Saltum PÃ¥ske match

Hej alle Vesterhavsdrenge,

mindsandten om nu ikke Påsken står for døren!


Til alle Jer, som ikker er booket til frokost eller anden festlig lejlighed, men har mulighed for en runde golf den vanlige torsdag med Vesterhavsdrengene, spilles der i morgen Skærtorsdag ‘Eurospar Saltum PÃ¥ske match’.

Der er tider på 1. Tee fra kl. 15.00 til kl. 16.00. Bemærk således, at der denne torsdag IKKE er officiel stopbold!


Der spilles 3-holdsspil med stableford, og matchen er tællende på The Audi Battle of Blokhus order of merit.


Turneringsledelsen er ikke fuldtallige til afviklingen, så første bold tager flagene med ud til NB Ventilation Tættest-på-flaget-hul 16 og Kalle Nordic Tættest-på-flaget hul 18. Flagene er at finde på opslagstavlen i gangen.


PÃ¥ samme opslagstavle findes fra i eftermiddag match- og mad-listen. Vibeke truer til matchens efterfølgende aftensmad med noget sÃ¥ lækkert, som Honningmarineret skinke med sovs, kartofler og grøntsager.   


Ændring i stillingen for sidste uges ‘NB Ventilation Før Palmesøndagmatch’!


Vi er kort efter sidste match af Claus blevet gjort opmærksomme på, at han har underskrevet og afleveret sit scorekort med en fejlagtig score på hul 6. Det kan tænkes, at der har været en løssluppet stemning efter et for alle i bolden veloverstået hul, og kommunikationen omkring antal slag derved er bristet?


Hvor om alt er, betyder det, at Claus falder ud af sejrsrækken, og Jens Ørvad kåres som matchens vinder. Jens har fået besked, og han er ovenud lykkelig! På 3. pladsen findes Jan Mikkelsen, og med samme score, men med mindre hcp løber Henning Pflug således med en flot 2. plads.

God PÃ¥ske og bedste hilsner

 

Bestyrelsen

SÃ¥ starter Vesterhavsdrengene 3/4-14

Hej alle,
 
så skal vi da lige love for at foråret banker på døren. Vi er med raske skridt på vej til 1. tee, og ikke mindst den officielle sæsonåbning i Vesterhavsdrengene!
 
Henning er i fuld gang med at præparere banen, og vi ser frem til en tid for højre trækkende drives, for korte indspil med alt for lange kompenserende puts. Med andre ord; golfsæsonen på de danske baner begynder lige om lidt!
 
Vi har igennem ”vinteren” lagt os i selen for at sammensætte en ny og spændende sæson for Vesterhavsdrengene, og d. 3. april 2014 spiller vi Blokhus Golfcenter Vesterhavsdrengenes Åbningsmatch. Der er Gun-Start kl. 15.00, og der spilles 2-holdsspil med Stableford point.
 
Vi kan allerede nu røbe, at Vibeke har lovet at lave stegt flæsk med persillesovs til sæsonens åbningsmatch, og enkelte kilder kan fortælle, at der på nuværende tidspunkt allerede er fadøl i anlægget.
 
Som matchnavnet antyder, er Blokhus Golfcenter matchsponsor på Åbningsmatchen, og sponsor igen i maj måned, hvor vi får udfordrende besøg af drengene fra Aabybro. En match, hvor vi spiller for at beholde pokalen i Blokhus.

Blokhus Golfcenter er ligeledes sponsor på årets dufferdyr Angry Birdie, og sponsoratet består behovsdækkende nok af efterfølgende undervisning på rangen.

Returmatchen mod Aabybro spilles på udebane d. 21. august.
 
2014-sæsonen har vi lidt kækt døbt ”The Battle of Blokhus”.
 
Åbningsmatchen er første runde ud af 29 matche i touren The Battle of Blokhus, og vi slutter fredag d. 17. oktober 2014, hvor årets Vesterhavsdreng findes, og ikke mindst vinderen af årets hulspilsturningering.
 
For at give flere chancen for at kunne være med i Vesterhavsdrengene, genindfører vi en officiel stopbold til kl. 16.30 hver torsdag. Normale teetider i sæsonen er fra kl. 15.00 til kl. 16.30.
 
Vi er i skrivende stund i gang med at aftale sponsoraftaler til The Battle of Blokhus 2014. De første aftaler for sæsonen er indgået, og vi glæder til at præsentere turneringsprogrammet, når vi mødes torsdag d. 3. april ’14.
 
Se i øvrigt ”Bliv Sponsor” på vores hjemmeside, og er der nogen, som kan anvise en interesseret sponsor er der bifald ved førstkommende lejlighed, ligesom det er tilladt at henvise sponsoren til bestyrelsen for en yderligere præsentation af vores herreklub og mulighederne med et sponsorat.
 
Hulspilturnering vil tage sin begyndelse i maj måned, og vi opslår information herom senere.
 
Vedrørende Sommerturen 2014 har vi lavet aftale med Lübker Golf Resort, og datoen er nu sat til lørdag d. 21. og søndag d. 22. juni med 18 huller hver dag. Se invitationen her, og bemærk at tilmelding er først-til-mølle! Der er bestilt 5 bolde á 4 mand.
 
Sommerturens pris beløber sig til kr. 1.295,00 inkl. 2 x 18 huller, 2 retters middag på Brasserie Lübker, overnatning med linned og rengøring, samt morgenmad, ligesom der er fri adgang til subtropisk bad med spa og fitness.
 
Lübker Golf Course er flere gange kåret som den bedste golfbane i Danmark og er senest kåret som nr. 17 i kontinental Europa af Top100golfcourses.co.uk.
 
Et blik på turneringsplanen for The Battle of Blokhus vidner om en Kønnenes Midsommer match, og vi har inviteret Havfruerne til en dyst. De har lovet at stille med ungpigekulør i kinderne og vi vil til gengæld tage pænt i mod dem denne sidste torsdag i juni. Der skal dog allerede nu appelleres til at vi ikke tager imod smiger rettet mod vores stilrene påklædning, men at vi tager denne match fuldstændig lige så seriøst som opgørene mod Aabybro. Vi skal have sejre og pokaler i skabet!
 
Videre for sæsonen gælder, at kontingentet er sat til kr. 295,00, som anvendes til præmier, fælles arrangementer og venskabsmatcher.
 
Endeligt kan vi fortælle, at der arbejdes på at kunne tilbyde Vesterhavsdrenge-polo’er til en fordelagtig pris, og her har vi pris og trøje at præsentere til åbningsmatchen.

Kan I nu have en fortsat god weekend og marts mÃ¥ned, og vi glæder os helt  vanvittigt til at komme i gang med The Battle of Blokhus, og de mange hyggelige torsdage som ligger forud i klubben.
 
De allerbedste hilsner
 
Bestyrelsen i Vesterhavsdrengene
 
FOOOORRRREEEEEEEE

VHD-logo-180x179

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 
Link til invitation for sommertouren 2014 til Lübker Golf Resort

   

Afslutningsmatch i Vesterhavsdrengene

En forrygende golfsæson med fortrinsvist godt vejr er ved at lakke mod enden og Vesterhavsdrengene har afholdt sin årlige Afslutningsmatch og –fest med kanonsalut i højt humør.

Klemt inde mellem en spændende match og festivitas afholdtes samme dag generalforsamling, og efter ikke mindre end 6 års tro virke for Vesterhavsdrengene takkede Rune, Hammer, Bahne og Steen af som medlemmer i bestyrelsen.

Efter påskønnende klapsalver opnåede man enighed om nye valg til bestyrelsen, og Erik Dahl, Erik Nielsen, Leif Karlsen og Lars Abildgaard takkede alle ”ja tak” til tjansen.

Således er vi allerede nu i gang med at sammensætte, hvad vi mener bliver et spændende og interessant program for golfsæsonen 2014 i Vesterhavsdrengene.

 
Det har i mange tilfælde været vanskelligt at ramme fairwayen og green i regulation, og et af vores nye drive har sågar ramt Facebook. Her har vi lavet et lille nedslagsmærke, og fået en profil!

”LIKE” profilen og hold dig også hér opdateret med de sidste rygter og vores sponsores tilbud.

 

NY rekord i Vesterhavsdrengene

NY rekord i Vesterhavsdrengene – John HøstgÃ¥rd 22 slag pÃ¥ hul 4 – hermed er Steens 15 slag pÃ¥ hul 13 gjort til skamme.  
Johns motto – RIGTIGE mænd køber ikke hullet

Vesterhavs menu