Kære medlemmer
Hermed lidt nyheder fra bestyrelsen i golfklubben….
Efter en fantastisk sommer med masser af golf, kommer her lidt nyheder fra bestyrelsen, specielt målrettet de medlemmer der ikke er opmærksomme på vores bestyrelsesreferater.
Vi d.d. ca. 650 medlemmer i klubben. Det havde været rart med 40-50 flere medlemmer, men der er kamp om medlemmerne i de forskellige klubber som vi jo har vi mange af i Nordjylland. Tilfredse skal vi dog ikke være og vi vil til stadighed forsøge at hverve flere medlemmer.
Ved sidste rekrutteringsforsøg, afholdt den 23. august mødte ca. 30 personer op og havde en herlig dag på pay and play banen. Dette har allerede resulteret i 2 nye A-medlemmer.
Stor ros til centeret og ikke mindst Ejvind Dalgaard fra bestyrelsen.
Vi har haft store udfordringer med sekretariatet, som jo på grund af medarbejders sygdom i lange perioder har ligget underdrejet, specielt når vi kommer ind på det økonomiske område.
Dette har naturligvis haft den uheldige konsekvens at der er gået over et halvt år inden bestyrelsen fik overblik over økonomien. Heldigvis har Centeret ansat Jan Mikkelsen, som har betydet, at der nu er styr på tingene. Vi håber derfor også, at når der skal opkræves kontingent næste gang så kører tingene som de skal.
Fokus på vores økonomi er til stadighed et vigtigt emne.
Lidt fra baneudvalget:
Vores baneudvalg har haft møde med Dan Stage omkring vores bane, hvad sker der? Hvad arbejdes der på?
Hul 10 skal forlænges til et par 4 hul.
Hul 11 skal ændres til et par 5 hul.
Man skal så småt i gang med at skifte sand i bunkers, således at der kommer ens sand i samtlige bunkers.
På sigt ønsker man at hæve teestedet på hul 16, således at man slår NED på greenen.
Disse ændringer vil ske over tid – en tidshorisont fra 1-2 Ã¥r.
Vær opmærksom på at der nu er røde pæle ved åen mellem hul 10 og 11.
Ligeledes er out of bounds pælene på hul 1 (til venstre fra teestedet til grøften) fjernet.
Nye konverteringstabeller er kommet fra DGU og mailet til sekretariatet. Vil snarest blive lagt på nettet og hængt op i klubben.
Ellers arbejder bestyrelsen med forslag til ændringer af vores vedtægter til fremlæggelse på generalforsamlingen i november måned
Den vigtigste ændring vi har talt om i bestyrelsen er punktet om udmeldelse af klubben, hvor man idag kun kan melde sig ud med 1 måneds varsel til 1. december, hvor vi mener det bør være muligt for et medlem at man kan melde sig ud 2 gange årligt. Men meget mere om disse ændringer senere.
Bestyrelsen har indbudt de interne klubber til møde mandag den 15. september i klubhuset for at tale om hvad der rør sig, hvad er godt/skidt/udvikling, med meget mere. Klubberne kan stille med 2 personer hver.
Ellers sæt kryds i kalenderen vedrørende klubmesterskaberne (se opslag), samt vores klubmatcher den 28. september og 26. oktober.
Sluttelig en stor tak til greenkeeper og personale, som sørger for at vi har en fantastisk bane at spille på. Utrolig lækker og velholdt bane.
Fortsat god sensommer
Bestyrelsen