Der er INGEN sportsklubber, der kan fungere uden frivillige.
Derfor har bestyrelsen besluttet, at vi vil etablere et ’Hjælpekorps’.
Et Hjælpekorps er en kreds af frivillige, der træder til, når der i klubben er brug for, at der gøres en indsats – det kan være i en speciel anledning, men det kan også bare være løbende hen over året, hvor nogle sætter sig for at lave et stykke arbejde for klubben.
Hvilke situationer kan man forestille sig?
Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser. Vi har bl.a haft ’Red et træ’ kampagne, og ellers kan det være forskellige vedligeholdelsesarbejder, assistere ved golfens dag, hjælpe juniorerne, være vejleder ved kaninmatcher, stå ved grillen en søndag eftermiddag, hjælpe ved afvikling af arrangementer – som sagt kun fantasien sætter grænser.
Vi tror, at sådan et hjælpekorps kan være med til at fremme fællesskabet og det sociale samvær og give et mere varieret klubliv.
Er du ny i klubben, kan det være en indgang til at gøre bekendtskaber med andre i klubben – og for de gode gamle medlemmer, er det en mulighed for at gøre mere for, at klubben kan udvikle sig som klub.
Som sagt er der mange opgaver hen over året – og man melder sig kun til det, man gerne vil – nogle kan lide at lave vedligeholdelse på banen, andre vil gerne være ’voksen’ for juniorerne, og atter andre vil hellere bare gerne møde op og hjælpe med afviklingen af et arrangement.
Nogle møder gerne op tit og ofte – andre måske én gang i løbet af sæsonen – og det er alt sammen helt i orden, der er ingen tvang.
Man tilmelder sig Hjælpekorpset ved at sende en mail med:
Navn, Telefonnummer og medlemsnummer til blokhusgolfklub@outlook.dk
Hen imod slutningen af sæsonen arrangeres en ’Hjælpermatch’ hvor alle i hjælpekorpset inviteres med.