Succesfuld Golfens Dag 2022
Den 24. april er Golfens Dag rundt om i Danmark, i alt 130 klubber på landsplan deltog, således også Blokhus Golfklub.
Efter en velkomst fra kaninklubbens formand, Thomas Thesmer Sørensen, fik alle undervisning af vores dygtige proer Morten og Dan, der underviste i de lange slag. En erfaren golfer guidede dem gennem putningen`s svære kunst. En guide gennem Pay & Play banen, blev gennemført af vores kompetente vejledere.
Der var 22 interesserede, der denne dag havde lyst til at prøve om golf kunne være en mulig fritidsinteresse. 8 rutinerede vejledere guidede gæsterne rundt. Det betegner Thomas Thesmer Sørensen som en succes.
Det hele blev afsluttet med lidt godt til ganen og socialt samvær og snak om dagen. En rigtig hyggelig dag på terrassen 😊.
Nogle meldte sig ind straks, og andre ville lige tænke sig om. Det er altid muligt at tegne et billigt prøvemedlemskab hos Blokhus Golfklub. Alle er velkomne.