Kaninklubbens afslutningsmatch i 2023
Så oprandt kulminationen, klimakset, årets højdepunkt. Afslutningsmatchen, lørdag den 21. oktober. Vi var ramt af efterårsferie og efterårsvejr. Det betød, at nogle ikke kunne deltage. Men vi var 26 deltagere, 17 vilde kaniner og 9 vejledere, som trodsede vejr og vind. Det var en lidt våd, og især en kold omgang til dagens afslutningsmatch i 2023. der var nogle episoder, hvor man troede, man ikke havde bolden med fra forrige hul, så man gik tilbage. det viste sig imidlertid, at man hele tiden havde bolden i hånden.Det var, fordi der var meget koldt. Der var også en episode, hvor putteren tilsyneladende var væk, så man gik tilbage for at lede efter den, men så havde det forputtet sig i bagen. Vi nævner ingen navne.
Jørgen Lynnerup kørte rundt med forsyninger til os. Og tak for det, Jørgen.
Vinderne blev:
Kaniner:
- Michael Hansen, 38 point
- Susanne Krudtå, 34 point
- Rasmus Kjær Jensen, 33 point
- Lars Jacob Christensen, 33 point
- Heine V. Husted, 33 point
- Frederik Kofoed Madsen, 29 point
- Betina Madsen, 27 point
Ved ens point er det først de sidste NI huller, herefter de bedste 6 huller, og så de sidste 3 huller, og så det sidste hul, der vil afgøre det. Det var ens for Britta Christensen, Betina Madsen og Thomas Kofoed Madsen. Derfor findes vinderen gennem lodtrækning. Denne faldt ud til fordel for Betina, så Britta og Thomas må nøjes med rosende omtale.
Vejleder:
- Thomas Thesmer Sørensen, 32 point
- Henning Gerner Mikkelsen, 31 point
- Brian Donvild, 31 point
- Ole Secher, 31 point
De fleste hold smed den gule bold væk, men er var 3 hold, som kom ind med bolden, og dermed kommer i betragtning til at vinde. Her blev vinderne Susanne Krudtå, Rasmus Kjær Jensen, Frederik Kofoed Madsen og Henning Gerner Mikkelsen. De var egentlig også det bedste hold. Men man kan ikke vinde både ”gul bold” og bedste hold.
Det bedste hold, som blev fundet med irish rumble, er Ole Secher, Diana Fiedel, Herdis Nielsen og Poul Jacobsen.
Traditionen tro havde vi closest to the pin, eller nærmest flaget.
Det lykkedes for Bjarne Ø. Petersen af komme tæt på pinden ved hul 3. P.g.a opløste seddel (for meget vand), kan vi ikke se, hvor tæt på, Bjarne var på. Ingen vejleder var i nærheden af green på hul 3.
På hul 6 var det Frederik Kofoed Madsen, der med 3,6 meter varm tættest på. Ingen vejleder kommer i betragtning her.
Frederik var imidlertid taget hjem, da vi havde præmieoverrækkelsen, men der var et familiemedlem til at modtage præmien og stille op til fotosession.
På hul 9 var der malet en hvid streg. Den gjaldt det om at komme så tæt på som muligt. Dem, som havde succes med det var Rasmus Kjær Jensen med 0,43 meter kom tættest på, og Chang Larsen var den vejleder, der vandt her.
Inden dagens match stod det mellem Jan Raal Clasen og Carsten Skovbo Hansen om, hvem der ville blive dette års kanin. Jeg er sikker på, Carsten gjorde, hvad han kunne. Men det blev Jan, som blev dette års kanin.
Vi siger tillykke til vinderne.
Og der var også nogen, hvor spillet ikke gik så godt for. Som præmie fik de lidt bolde som erstatning for dem der måske blev slået væk. Vi nævner dem ikke her.
En STOR tak til vores sponsorer, som er Spar Nord – SuperBrugsen, Pandrup – Biersted Dyrehospital og Blokhus Golfcenter.
Også tak til ”Vesterhavsdrengene” for lån af flag. Tak til Chang Larsen, Jørgen Lynnerup, der sammen med undertegnede har foreviget denne match.
Matchledelsen, der udgør 2 personer, fik hver en gave fra kaninerne. Og den siger vi tusind tak for.
Kaninklubben kryber nu ned i kaninhullet og går i vinterhi. Der er hele tiden mulighed for at spille golf, selvom vi nu har lukket ned. Banerne er stort set altid åbne.
Husk også vores simulator, hvor du kan spille golf, selvom banen er dækket til af sne, så kan man spille i tørvejr hen over vintermånederne. Simulatoren bliver sat op i cafeen.
Vi siger tak for i år. Og vi glæder os til at se jer igen til næste år. Forventet opstart er i starten af april måned. Her slutter vi af med lidt stemningsbilleder, før, under og efter matchen.