Nyt fra mandagsklubben

Den 4. april starter mandagsklubben op igen. Alle er velkommen, uanset alder og køn. Det er også underordnet om du har højt handicap eller lavt handicap. Alle kan spille i mandagsklubben.

 

I starten spiller vi alle 9 huller og vi mødes kl. 1630. Kan du først komme senere, så hold dig ikke tilbage, men giv blot besked om, du kommer senere på 40589870.

 

Har du lyst til at spille med, møder du bare op.

 

NYT – NYT – NYT for kvinder:

 

Som noget helt nyt, har vi i år en speciel række for kvinderne med egen præmierække. Golfklubben vil via Mandagsklubben meget gerne være ”fødselshjælper” for en decideret pige/dameklub, for dem der først kan spille efter arbejdstid. Men alle er i øvrigt velkommen i Mandagsklubben, uanset handicap og køn. Vi sørger for, at kvinderne slår ud sammen, og hjælper med præmiefordeling m.m. På sigt må kvinderne meget gerne overtage turneringsledelsen, af deres egen klub. Det vigtigste er at få det startet op. Fordelen ved mandag er at hvis begge i husstanden spiller golf, kan man tage af sted sammen og komme hjem med hver sig præmie 😊.  

 

Prisen er 25 kr. pr. gang, der ubeskåret, går til præmier. Det er muligt at betale med kontanter eller på mobilepay (40589870).

 

Vi håber på en god sæson med en masse godt golfspil og hyggeligt samvær.

 

Vel mødt til alle på tværs af køn, alder og handicap i mandagsklubben.