Nyhedsmail december 2018

Golfåret 2018 går nu på hæld og vi nærmer os den mere kolde og mørke tid hvor der ikke bliver spillet så meget golf.

Men vi kan sidde i julelysenes skær og planlægge og glæde os til golfsæsonen 2019 som inden vi ved af det pludselig er i gang.

Derfor vil vi lige informere om de første tiltag vi har arrangeret i samarbejde med Blokhus Golfcenter således I kan planlægge i god tid hvornår der er turneringer m.m.

Men først kan vi jo lige runde året af med den netop overståede generalforsamling som sædvanlig foregik på Restaurant Nordstjernen i Blokhus. Der var fint fremmøde (der var faktisk plads til flere) og god debat omkring klubben og I vil snart kunne se referatet på vores hjemmeside.

Det der p.t. er planlagt og fastsat datoer for er bl.a. følgende:

Åbningsmatch søndag den 7. april
Golfens Dag søndag den 28. april
Åben forårs match 19. maj
Åben sommer match søndag den 11. august
Klubmesterskab lørdag og søndag den 21. og 22. september
Afslutningsmatch søndag den 27. oktober.

Der er selvfølgelig planlagt flere aktiviteter men dette er hvad der er planlagt på nuværende tidspunkt og resten vil følge i det nye år. Vi vil gøre opmærksom på at på Golfens Dag afholder vi også ” Tag med ud og spil” hvor I kan invitere familie, kollegaer og venner med ud at spille så de også har mulighed for at prøve dette fantastiske spil så evt. også kan få nogle nye medlemmer til klubben.

Foruden ovennævnte er der inden opstart arrangeret en arbejdsdag for alle medlemmer lørdag den 16. marts med efterfølgende ” Arbejdsdags-Match” med spisning og præmier søndag den 17. marts for alle der har deltaget. Vi er også ved at planlægge 2 aftener med de nye golfregler der træder i kraft 1. januar 2019 – I vil modtage nærmere information om dette.

HUSK ingen spil på sommergreen når der er frost og HUSK at rette nedslagsmærker på green. Så vil vi gerne benytte lejligheden til at sige tak for 2018 og rigtig god jul og godt Nytår til jer alle.

Ordinær generalforsamling

INDKALDELSE TIL
ORDINÆR GENERALFORSAMLING

I

BLOKHUS GOLF KLUB

Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i Blokhus Golf Klub

TORSDAG DEN 22. NOVEMBER 2017 KL. 18.30

NORDSTJERNEN, Høkervej 1, 9492 Blokhus

med følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
  4. Fremlæggelse af budget til godkendelse og beslutning om medlemskontingent
  5. Forslag fra bestyrelsen – Ændring af vedtægter.
  6. Forslag fra medlemmer – ingen forslag modtaget.
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og eventuelt suppleanter

På valg er 2 bestyrelsesmedlemmer. Kristian Hedelund, der er villig til genvalg og Tom Bille, der er villig til genvalg. Desuden skal der vælges 2 suppleanter.

  1. Valg af revisor
  2. Eventuelt

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Regionsgolf 2019

Sæsonen 2018 nærmer sig nu sin afslutning, men vi er så småt begyndt at se fremad imod 2019.

Regionsgolf 2018 var en begrænset succes med kun 3 hold tilmeldte, så dette vil vi forsøge at gøre en spids bedre i 2019. Derfor er der allerede nu opsat tilmeldingslister til alle rækker på klubbens opslagstavle ved indgangen til klubhuset. Alle interesserede har nu mulighed for at skrive sig på disse lister, således vi kan få et overblik over interessen for Regionsgolf 2019 og dermed få foretaget tilmelding. For at vi tilmelder hold, vil det være et krav at der er en holdkaptajn til hvert hold, samt at der er spillere nok, inkl. reserver.

Sidste frist for tilmelding på listerne vil være d. 5. januar 2019, så der opfordres til at interesserede får snakket sammen og lavet nogle hold, så tager vi os af den endelige tilmelding.

Har I spørgsmål til Regionsgolf 2019 er I velkomne til at kontakte Morten Pilegaard på mail: morten.pilegaard@stofanet.dk eller mobil nr. 61220297.

Klubmesterskab 2018 samt Klubmatch – Nu åben for tilmelding

Der er nu åbnet for tilmelding til årets klubmesterskab i slagspil som spilles over 2 runder i weekenden d. 29. og 30. september – så kom frisk og test dine evner i slagspil, det er skideskægt.

Samtidig med klubmesterskabet, afholdes der om søndagen, en klubmatch for spillere som ønsker at spille stableford. Tee off vil være umiddelbart efter at deltagerne i klubmesterskabet har slået ud på hul 1, så vær med til en hyggelig dag, hvor vi sammen kan fejre klubmesterne på terrassen.

/Bestyrelsen i Blokhus Golf Klub

BLOKHUS GOLFKLUB FEJRER 25 ÅRS JUBILÆUM

Dette fejres lørdag d. 22. september 2018 med en Jubilæums Match, hvor der vil være masser af præmier, fest lørdag aften med god mad samt musik og dans. Desuden er der 25% rabat i shoppen på udvalgte varer hele dagen.

Program:

Kl. 9.00  Morgenmad og information omkring Jubilæums Matchen

Kl. 10.00 Gunstart

Kl. 18.00 Vi mødes i cafe’en til fest.

Kl. 20.00 Præmieoverrækkelse til vinderne af dagens match.

Kl. ??         Godnat og tak for i aften.

Matchfee inkl. morgenmad og helstegt pattegris m/tilbehør og dessert til festen, kun kr. 225,-.

Ægtefælle/samlever der ikke spiller golf kan deltage i festen til den beskedne pris af kr. 175,-

TILMELDING PÅ GOLFBOX SENEST D. 8. SEPTEMBER 2018

Seniorklubben arrangerer “SLÅ ET SLAG”

Seniorklubben afholder “SLÅ ET SLAG” for kuglerne, som åben match onsdag den 12 september kl. 09.00 med gunstart, mødetid kl. 8.30.
Tilmelding på golfbox matchfee 100 kr. som går til KRÆFTENS BEKÆMPELSE.
Mange flotte sponsorpræmier.

 

Klubmesterskab 2018

Klubmesterskabet i slagspil er i 2018 planlagt til at skulle spilles lørdag d. 29. september og søndag d. 30. september, samtidig vil vi som noget nyt også afvikle et uofficielt klubmesterskab i stableford, for på den måde at tilgodese dem som ikke ønsker at spille slagspil.

Indenfor kort tid vil nærmere om Klubmesterskabet tilgå på denne side og samtidig oprettes det også i Golfbox, hvor tilmelding foretages.

Fortsat god sensommer

Bestyrelsen

Demodag og trickshow med Karsten Maas

Blokhus Golf Klub har i 2018 et år med 25 års jubilæum hvor en af de første
aktiviteter skete onsdag den 25. juli fra kl. 13.00, hvor bl.a. mærker som
Titleist, Srixon og Callyway fremviste deres nyeste udstyr som man kunne
prøve og få tilpasset sit sving. Herudover var der en masse konkurrencer på
banen samt driving range.

Kl. 16.00 kom Karsten Maas forbi og underholdte med golfslag med bl.a. en
træsko, verdens længste driver, han slog med en hammer, stod på en bold mens
han slog og meget meget mere. Det varede i en times tid og både klubbens
medlemmer samt greenfee spillere følte sig underholdt.

Husk at golf er meget mere end bare golfkøller og golfbolde, men i
allerhøjeste grad også handler om hygge og fede naturoplevelser.

Vi ses i Blokhus Golf Klub

VH
Kristian Hedelund

Opstart af træning for Græshopper

GRÆSHOPPETRÆNING INDSTILLES INDTIL VIDERE GRUNDET MANGLENDE HJÆLPERE. KLUBBEN ØNSKER FORTSAT AT HAVE TRÆNING FOR GRÆSHOPPER, MEN VI SKAL BRUGE 2 – 3 HJÆLPERE FOR AT DET KAN LADE SIG GØRE, SÅ MELD GERNE TILBAGE SÅFREMT DET HAR DIN INTERESSE, KLUBBEN ER SELVFØLGELIG BEHJÆLPELIG MED TRÆNINGEN SÅ DU STÅR IKKE ALENE.

“Klubben ønsker i år at starte træning op for “Græshopper” i aldergruppen 0 – 9 år (må gerne være lidt ældre end 9 år, blot man er nybegynder).

Opstart vil blive lørdag d. 19. maj kl. 10.00. Efter træningen vil klubben sørge for en forfriskning til de unge mennesker.

For at vi har overblik over antal deltagere er tilmelding nødvendig på nedennævnte kontaktoplysninger.

Klubben efterlyser samtidig en person som gerne vil ofre nogle formiddage om lørdagen til at “træne” disse “græshopper”, hvis dette har din interesse, må du meget gerne kontakte Morten Pilegaard på mail: morten.pilegaard@stofanet.dk eller på mobil nr. 61220297, hvor vi kan aftale nærmere.

Bestyrelsen”

Vesterhavspigerne

Kunne du tænke dig at være medlem af Vesterhavspigerne og være en del af noget socialt i klubben, så se nærmere under Klubben – Klubber i Klubben – Vesterhavspigerne som nu er opdateret.