JUBILÆUMSMATCH 2023

Kære medlemmer.

Blokhus Golfklub har 30-års jubilæum her i 2023 og det fejrer vi med en Jubilæumsmatch søndag den 27. august.

 

Program:

08:30 Udlevering af scorekort

09:00 Gunstart

14:00 Frokost og præmieoverrækkelse

 

Der vil blive serveret helstegt pattegris til frokost.

 

Matchen er kun for klubbens medlemmer og Matchfee er kr. 150,00 som dækker frokost.

(Flex-medlemmer betaler 225 kr. i greenfee)

Blokhus Golfklub sponserer præmierne.

Tilmelding I Golfbox senest 19. august.

Vi ses på golfbanen.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen Blokhus Golfklub.

Spørgeskema fra Mandagsklubben

Mandagsklubben har udarbejdet et spørgeskema, som vi håber, du vil svare på. Det er naturligvis anonymt.

Du finder linket til skemaet her:

https://form.dragnsurvey.com/survey/r/422d792b

På forhånd tak.
De bedste hilsner
Mandagsklubben – Blokhus

Klubmatch ”Tal&Tanker” 18. juni 2023

38 spillere deltog denne solrige søndag i Tal & Tankers klubmatch. Der kom 5 dråber regn inden starten. Men under matchen var der et fantastisk vejr, ikke for koldt og ikke for varmt. Mod slutningen af runden blev der dog skruet godt op for varmen.

A-Rækken:

1. Dennis Gundelund, 38 point
2. Torben Olsen, 38 point
3. Thomas Wulf, 36 point
4. Kjeld Holm, 34 point

B-Rækken

1. Morten Poulsen, 43 point
2. Jytte Verwohlt, 41 point
3. Brian Donvild, 38 point
4. Sten Ejsing, 37 point

C-Rækken

1. Jens Otto Larsen, 41 point
2. Allan Nielsen, 39 point
3. Diana Fiedel, 38 point
4. Marianne Rom, 35 point

Præmierne er:

1. Gavekort til shoppen på 750 kr.
2. Gavekort til shoppen på 500 kr.
3. Gavekort til shoppen på 250 kr.
4. Lidt godt fra Tal & Tanker

Gavekortene kan hentes i shoppen.

Nærmest flaget:

Hul 2 Thomas Wulf
Hul 14 Mogens Bahne
Hul 16 Kaj Birk Olesen

Ingen kom ”Nærmest flaget” på hul 8

Tak til alle for deltagelsen på en rigtig hyggelig dag med fuld sol, øl og pølser på terrassen. Samt en stor tak til sponsoren, Tal & Tanker for dagens klubmatch.

I år har Blokhus Golfklub eksisteret i 30 år. Det skal selvfølgelig fejres. Og det bliver det med en jubilæumsmatch den 27. august.

Håber vi ses.

MEDLEMS NYT JUNI 2023.

Kære medlemmer.

Hermed nyt fra klubben og bestyrelsen nu hvor vi er godt i gang med golfsæsonen 2023.

Vi må desværre meddele at vores hidtidige formand Kristian Hedelund af personlige grunde har valgt at melde sig ud af Blokhus Golfklub og derfor ikke længere kan være en del af bestyrelsen.

Bestyrelsen har konstitueret sig med ny formand Peter Høy frem til næste generalforsamling i 2024.

Bestyrelsen har valgt at indføre Lokal regel E-5 (droppe fremme) som omhandler mistet bold eller bold out of bounds. Nærmere detaljer om Lokal regel E-5 kan ses på DGU’s hjemmeside.
Blokhus Golfklub bliver 30 år i år og bestyrelsen arbejder på en jubilæumsmatch i august/september. Nærmere om det senere.

HUSK at melde jer til klubbens match, Tal og Tanker på søndag.

Greenfee er kr. 125,- hvoraf kr. 65,- går til pølser, brød m.m. og de kr. 60,- til præmier.

Opfordring: Har man spørgsmål, kommentarer, kritik eller forslag generelt ang. banen eller klubben, bedes man venligst rette henvendelse til Bestyrelsen i Blokhus Golfklub og ikke i Golfshoppen.

Vi ses på golfbanen.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen Blokhus Golfklub.

Klubmatch den 18. juni 2023 – sponsoreret af Revisionfirmaet Tal & Tanker

Nu er der mulighed for at tilmelde sig til den næste klubmatch, denne gang er den sponsoreret af Revisor Tal & Tanker.

Matchen er søndag d. 18. juni 2023 med start kl. 10.00. du kan lige nu tilmelde dig på golfbox.

Sidste tilmelding er onsdag d. 14. juni kl. 12.00.

Kl. 09.30 Udlevering af scorekort
Kl. 10.00 Gunstart
Kl. 14.30 Frokost og præmieoverrækkelse

***************************************************
Matchfee A-medlemmer og LD-medlemmer Blokhus Golf Klub: 125 kr.

Flex-medlemmer betaler 225 kr. i greenfee.

Matchfee dækker 2 ristede med brød og præmier!

Pengene skal indbetales på konto 9070 1555640680 senest d. 14. juni 2023.
(anfør venligst DGU nr.)

Golfens Dag

På en dag der startede med lidt mørke skyer, endte vi med fantastisk dejligt vejr.

De mørke skyer samt DGU`s totalt fejlslagne lancering af Golfens Dag, bevirkede desværre det laveste antal deltagere i mand minde. Der var kun to deltagere som til gengæld begge meldte sig ind som begyndere.

Vi havde heldigvis en rigtig hyggelig dag som blev afsluttet med pølser og øl på terrassen, i rigtig godt vejr.

DGU´s valg af leverandør til at lancere Golfen Dag på facebook, bevirkede desværre at alle i vores område blev bombarderet med opslag fra Løkkens Golfklub og stort set ingen fra os af. Det er vi naturligvis meget kede af, og vælger nu vores egen leverandør til hvervning af medlemmer.  Vi valgte at tro på vores forbund havde styr på tingene.

Spil Med

I lighed med sidste år tilbyder vi det vi kalder ” SPIL MED”.

Det er for dig, der gerne vil møde nye mennesker til en golfrunde, og dig, der ikke er så god til at spørge andre i klubben, om de vil med ud at spille eller bare ikke får spillet så meget. Nu på søndag den 16. april er starttiden kl. 12.45, ellers er den kl. 13, hver søndag.

Man skal blot skrive sig på turneringen om søndagen, der hedder SPIL MED. Det er ikke en turnering, for du skal selv udskrive scorekort og selv indberette din score til din markør. Men som ved en turnering kan du se om der er andre skrevet på.

Alle med spilletilladelse til den store bane kan deltage, uanset køn, alder og handicap.

Go` Tur.

Billedet er fra debuten  på ”SPIL MED” sidste år.

Golfens Dag 2023

 

Blokhus Golfklub inviterer til Golfens Dag, søndag den 23. april, kl. 11.

Her har du mulighed for at prøve kræfter med golfspillet.

Du behøver ikke tænke på golfgrej, det stiller vi til rådighed. Du får også kyndig vejledning i, hvordan mans laver det perfekte golfslag. Vi byder også på en forfriskning. Du skal bare sørge for den rette påklædning og medbringe godt humør.

Der er mulighed for tilmelding til Blokhus Golfcenter på 98 20 95 00 eller reception@blokhusgolfcenter.dk

Vi glæder os til at se jer.

Nyt fra Mandagsklubben

Kalenderen siger forår, og selvom temperaturerne stadig ligger i den kølige ende, er vi startet i Mandagsklubben, og har glædet os til at komme på græs. Vi har lavet nogle justeringer af vores setup.

I forhold til spillet så starter 9 huls spillet først fra kl. 17.00. så håber vi, at dem som er arbejdsramt også kan nå det 😊. For 18 huller er der ikke ændringer. Der er første starttid kl. 15.

Som noget nyt tilbyder vi medlemskab, hvor du betaler et engangsbeløb på 300 kr. for hele året. Så jo flere gange, du kommer, jo billigere bliver det. 😊

På mødet mandag den 3. april, ønskede flere at bevarede muligheden for at betale 25 kr. pr. gang. Så det fastholder vi, for at sikre vi ikke forhindrer nogle i at deltage og alle kan være med.

Til dig, der vælger løsningen med betaling fra gang til gang, beder vi afregne inden hver runde starter på mobilepay nr. 8268WZ.

Du kan også stadig betale kontant. Mobilepay har fået et nyt nummer, da vi har oprettet en boks til det. Så du kan indbetale 300 kr. én gang eller 25 kr. fra gang til gang på 8268WZ. Boksen hedder ”Mandagsklubben i Blokhus”.

Husk også at Mandagsklubben er åben for alle spilleformer. Hidtil har vi kun spillet Stableford, bortset fra ”Ryder-Cup”. Men alle spilleformer er velkomne, vi kan bare aftale fra gang til gang.

For at vi kan sikre alle kommer med ud, vil vi meget gerne have I tilmelder jer på golfbox.

Pt. ses der ikke at være basis for en ren dameklub om eftermiddagen, så derfor håber vi I vil komme om mandagen. Hvis der er god tilslutning, laves der er en ren damerække.

Mandagsudvalget består nu af Morten Bentsen, Poul Jacobsen og Thomas Thesmer Sørensen.

Mandagsklubben er åben for alle, uanset alder, køn og handicap.

Vi ses.

Åbningsmatch 2023

Søndag den 2. april, blev der afholdt Åbningsmatch i Blokhus Golfklub, med Sparekassen Danmark som sponsor. Flot vejr med sol og ingen blæst.

Der deltog 63, fordelt på 3 grupper.

Resultatet af matchen:

A-Rækken:
1. Dorte Larsen 38 point
2. Orla Madsen 38 point
3. Kristian Knudsen 36 point.

B-Rækken:
1. Thomas Hjort Froulund 39 point
2. Lars Larsen 39 point
3. Hanne Elmo Johansen

C-Rækken:
1. Carsten Skovbo Hansen 45 point
2. Anne Grethe Pedersen 36 point
3. Poul Jacobsen 35 point

Nærmest flagene:
Hul 2 Morten Nysted
Hul 8 Morten Pilgaard
Hul 14 Martin Kjær
Hul 16 Claus Jensen

Tak til alle de fremmødet, som var med til at gøre det til en hyggelig søndag i Blokhus Golf Klub

Næste Klubmatch er den 18/6-2023, hvor Tal og Tanker er sponsor.

Tal & Tanker